Waldemar Dreyer

Waldemar Dreyer, Johan Waldemar Dreyer, 29.1.1853-15.9.1924, naturvidenskabelig forfatter, direktør for Zoologisk have. Født i Kbh. (Cit.), død på Frbg., urne i Ringsted. D. blev student 1871 fra Schneekloths skole, cand. med. 1878 og virkede i mange år som provinslæge; fra 1910 til sin død var han direktør for Zoologisk have i København. Fra barnsben vaktes hans interesse for naturen som sammen med arkæologi dyrkedes jævnsides med hans lægegerning. Gennem sin nære ven Julius Schiøtt blev han medarbejder ved det store, folkeopdragende tidsskrift Frem og debuterede som populærvidenskabelig forfatter med Naturfolkenes Liv, 1898 og Nordens Oldtid, 1900; de kom i Frems bogserie og fik meget stor udbredelse og for sidstnævntes vedkommende tillige betydning ved i befolkningen at vække interesse for at bevare oldtidsminder. Hans største præstation var 3-bindsværket sammen med J. O. Bøving-Petersen,Vor Klodes Dyr, 1899-1903. De to geografiske samleværker Jorden i Tekst og Billeder, 1905-08 og Den hvide Races Sejrsgang, 1909-10 (om kolonisationens historie) er et resultat af omfattende læsning og tildels bygget på indtryk fra en rejse til Vestindien og Mexico. Hertil kommer en lang række tidsskriftartikler, især i Frem og det af ham selv udgivne Fra Naturens Værksted der ganske vist kun oplevede 5 årgange (1912-16) men banede vejen for det endnu eksisterende Naturens Verden. Endelig har D. indlagt sig stor fortjeneste ved sine fine oversættelser af J. H. Fabres mesterlige skildringer af insektlivet. En omfattende viden og en uhyre arbejdskraft lå bag D.s betydningsfulde indsats i folkeoplysningens tjeneste som forfatter og som en meget aktiv foredragsholder, altsammen ved siden af gerningen som læge. Han skrev i en jævn og ukunstlet stil, beregnet for det store publikum.

Den kærlighed til dyr som tydeligt spores i forfatterskabet lå også bag hans virksomhed som zoodirektør. Han videreførte ikke den idérige og reklameprægede ledelse der havde karakteriseret forgængeren Julius Schiøtt men kunne alligevel fastholde besøgstallet. Han gjorde en stor indsats for dyrenes trivsel og bragte haven frelst gennem de svære krigsår. Ved køb og bytte med andre haver og ved gaver fra udlandsdanskere lykkedes det ham at udvide artsantallet stærkt, men det var i hans tid småt med nybyggerier -kun det fortræffelige elefanthus og det lidet velegnede og senere nedrevne lille rovdyrhus blev der råd til i de 15 år.