Wilhelm Dinesen

Wilhelm Dinesen, Adolph Wilhelm Dinesen,  19.12.1845-28.3.1895, officer, forfatter. Født i Kbh. (Garn.), død sst., begravet i Hørsholm. D. gik som dreng i skole i Kbh. og var da i huset hos generaltolddirektør Wilhelm Sponneck. Han blev officersaspirant 1863 og okt. s.å. sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve, forsat til linien 1864. Han deltog i træfningerne 3. og 6.2. samt 18.4. ved Dybbøl hvor han udmærkede sig. 1867 udnævntes han til premierløjtnant og gjorde tjeneste i Kbh., indtil han nov. 1870 sattes uden for nummer (afsked 1873). Han rejste nu til Frankrig og deltog som kaptajn i østarmeen under general Billote i den fransk-tyske krig 1870- 71. 1872 rejste han til Nordamerika: "Jeg var sjælesyg. Jeg havde deltaget i den fransk-tyske Krig, set Haabet om Oprejsning fra 1864 glippe, havde derefter været Tilskuer ved Borgerkrigen i Paris, var bleven vammel ved begge Parter ... jeg tvivlede om min egen Ævne til overhovedet at kunne udrette noget som helst; der kom nogle personlige Genvordigheder til, jeg opgav det hele og rejste til Amerika." (Tilskueren, 1887). Han opholdt sig en overgang i Nebraska, levede siden to år som jæger blandt indianerne i Wisconsin. Efter sin hjemkomst 1874 hjalp han sin syge far med landbruget indtil hans død, rejste siden til Tyrkiet og deltog på tyrkisk side i den russisk-tyrkiske krig 1877-78.. Han vendte derefter definitivt tilbage til Danmark, købte Rungstedlund og Folehave og levede som godsejer og landmand. Samtidig begyndte han ligesom faderen hvis minde han dyrkede med sønlig pietet, at udsende en række politiske brochurer hvori han vendte sig både mod regeringens forsvarspolitik og provisoriske love og venstres politik. Fra 1885 var han medlem af Hørsholm sogneråd, og 1892 blev han folketingsmand for Grenå. Han fortsatte i rigsdagen som løsgænger sin politiske frondørtjeneste. En ny sjælelig krise og åndelig depression drev ham til sidst ind i døden. - Hans skønlitterære forfatterskab der kun består af mindre skildringer og skitser eller "Breve" afspejler hans bevægede liv og de forskellige sider af hans væsen: soldaten, eventyreren, politikeren og jægeren. Han debuterede med Paris under Communen, 1872, og siden fulgte Fra Vest til Øst, 1880, Fra ottende Brigade, 1889 med erindringerne fra Dybbøl, og de to samlinger jagtbreve (Jagtbreve, 1889 og Nye Jagtbreve, 1892) der blev udsendt under pseudonymet Boganis, et indiansk navn for vilde nødder. Det er jagtbrevene der har bevaret hans navn. Med deres friskhed i iagttagelsen og indgående naturkendskab peger de frem mod Johs. V. Jensens Myter og Jagter og den moderne friluftsskole.