J. K. Blok Tøxen

J. K. Blok Tøxen, Jørgen Karstens Blok Tøxen,  9.2.1776-4.2.1848, litterat. Født i Rødding, Sønderjylland, død på Frbg., begravet sst. T. har haft visse medfødte evner navnlig for praktisk sprogtilegnelse; han var en foretagsom, selvbevidst og urolig karakter uden dybere originalitet. Som syttenårig trådte han ind i det slesvigske jægerkorps, men forlod det halvandet år efter og dimitteredes 1795 af sin far til universitetet i Kiel. 1798 rejste han til Kbh. hvor han fik borgerret ved universitetet. Efter i kortere perioder at have været huslærer i Jylland og adjunkt ved Kbh.s katedralskole (Metropolitanskolen), 1803-09 haft et opdragelsesinstitut i Kbh. og derefter været landmand og 1811-12 overlærer ved Holmestrands borgerskole gav han sig resten af sine dage kun af med fri litterær virksomhed. Han udgav lærebøger i levende sprog, skrev om Den menneskelige Magnetisme, 1817 og om Napoleons karakter, 1824 og gav i småskrifter og bladartikler sit besyv med om højst forskellige offentlige spørgsmål. 1820 falder den episode der giver ham hans smule ret til at nævnes i Danmarks historie idet han fra først af havde en hovedpart i den sammenslutning til indførelse af fri forfatning som dr. J. J. Dampe ledede. Han havde fået en vis popularitet som påtaler af misbrug og som frihedssanger, og den udspionering regeringen gjorde sammenslutningen til genstand for gjaldt i høj grad ham. Han fik sig dog i tide draget over i et kronvidnes rolle, og da siden hen hans armod blev afhjulpet ved kgl. og anden understøttelse regnedes han af mange for underkøbt. 1827 udgav han Hamborgposten i Altona med kgl. privilegium, et dødfødt foretagende. Han fortsatte dog sin oppositionelle virken og var senere selv ivrig til at nægte "at Aaret 1820 jordede min Frimodighed". Hans kritiseren var dog enten ret abstrakt eller havde ret beskedent sigte, og hans hyldestkvad gjaldt nu ikke blot Frederik VI, men J. S. v. Møsting, F. J. Kaas og F. C. Bülow. Sin anseelse hos menigmand bevarede han længe uanset det knudrede og opstyltede sprog i hans prosa og vers; hans rigelige brug af grovheder kom ham vel også her til gode. Men under det nye liberale røre blev han af dets skribenter nærmest behandlet som komisk filister; M. A. Goldschmidts tidsskrift Corsaren havde travlt med ham, og C. Hostrup har spøgt med hans navn i En Spurv i Tranedans. I Mindeblade, 1840 har han samlet en del af sine digte og mindre artikler. 1844 søgte han subskribenter på en større bog, Hustavle for alle Mennesker især for Danske eller evig Krig mod Fordomme, men den udkom aldrig.