Aslaug Møller

Aslaug Møller, 19.8.1876-4.4.1964, oversætter. Født i Vester Brønderslev, død i Virum, begravet på Gylling kgd. M. blev student 1897, privat dimitteret, og begyndte at studere på universitetet som en af det første slægtled af kvinder der følte dette som noget fuldkommen selvfølgeligt. Hun valgte engelsk som fag og blev elev af Adolf Hansen og Otto Jespersen. 1903 tog hun magisterkonferens og beskæftigede sig derefter navnlig med oversættelse af engelsk og amerikansk litteratur. Det er hende som har indført Jack London og hans naturevangelium i den danske læseverden. Af andre amerikanske forfattere som hun har oversat kan nævnes Harriet Beecher Stowe, Upton Sinclair og Frank Norris. Af engelske forfattere har hun bl.a. oversat Rudyard Kipling, Hall Caine og A. S. M. Hutchinson, og hun har med held søgt at drage ældre engelsk litteratur frem ved at oversætte forfattere som Daniel Defoe, George Eliot og Thomas Hardy. Hun har desuden oversat videnskabelig litteratur (især vedrørende Grønland) fra dansk til engelsk. 1938 resulterede hendes indgående beskæftigelse med engelsk liv i 1800-tallet i et smukt lille historisk arbejde, Victoria. Dronning – Hustru – Moder, hvori de nyeste kildeudgaver vedrørende dronning Victoria er medtaget til belysning af hendes personlighed. Desuden udgav hun under navnet Aslaug Mikkelsen Foregangskvinder i engelsk Litteratur, 1942, Tre søstre. Charlotte, Emily og Anne Brontë, 1953, Florence Nightingale, 1956 og Kvindernes Vej gennem Victorias England, 1959. Fra 1926 var M. formand for Foreningen kvindelige akademikere der i tilslutning til The International Federation of University Women virkede for forståelse og venskab mellem kvindelige akademikere fra alle lande. Hun deltog virksomt i det internationale arbejde og viste en udstrakt gæstfrihed og hjælpsomhed over for udenlandske akademikere, ligesom hun i mangfoldige tilfælde hjalp danske studenter og akademikere med introduktioner til fagfæller og institutioner i udlandet. Under hendes ledelse tog foreningen også nationale opgaver op; især forsøgte den at råde bod på de kvindelige studenters boligvanskeligheder. På M.s initiativ og under hendes tilsyn oprettedes 1930 et hjem for kvindelige studenter i Ny Vestergade. Alumnerne herfra overflyttedes 1932 til universitetskollegiet Kvinderegensen for hvis oprettelse M. havde gjort en stor indsats. Bl.a. var hun sekretær i det udvalg som tilrettelagde landsindsamlingen og siden kollegiets fuldførelse medlem af dets eforat.