Knud Ferlov

Knud Ferlov, Knud Valdemar Jørgensen Ferlov, 21.10.1881-6.6.1977, oversætter. Født i Kbh, død i Rom, begravet i Kbh. (Ass.). F. blev student 1900 fra Gammelholm skole. Efter magisterkonferens i fransk 1905 tilbragte han sine fleste år i Frankrig og Italien. Han havde en sjælden evne til at komme i personlig kontakt med tidens skribenter, og i Firenze levede han i tæt samvær med gruppen omkring tidsskriftet La Voce: G. Papini, G. Prezzolini og A. Soffici, som ofte i deres erindringsbøger omtaler deres danske ven. Her begyndte han i 1907, på Papinis opfordring, sit arbejde med at oversætte Søren Kierkegaard til italiensk, et arbejde han i 1930erne fortsatte i Frankrig (sammen med J. J. Gateau). Det sluttede i 1961 med Journal. Exlraits, et omfattende udvalg i fem bind af Kierkegaards Papirer. F. blev således banebrydende for denne i de romanske lande, længe før eksistentialismen fik sit gennembrud. F.s virke var tosidet idet han til dansk oversatte værker af de skribenter der havde betydet mest for hans egen udvikling: Blaise Pascal, Henri Bergson og Papini. De lange ophold i Firenze, Rom og Paris og samtaler med franskmænd og italienere gav ham den fortrolighed med de to romanske lande som kan aflæses i mange avis- og tidsskriftartikler, ikke mindst i dem der kom i Ugens Tilskuer 1910-20. Modsat Brandes-kredsen her hjemme interesserede han sig for det konservative og katolske Frankrig. Det ses også i de to håndbøger Frankrig, 1931 og Italien, 1934 hvori han gav en syntese af sin viden om de to lande han som en indfødt havde indlevet sig i. 1937-52 var han lektor i dansk ved Roms universitet. Det var fortrinsvis de store religiøse ånder, en Pascal og en Kierkegaard, der fængslede F. Han havde megen føling med den katolske verden og omgikkes flere gejstlige, og han opholdt sig i 1920erne hos benediktinerne i Subiaco og på Montecassino; men der er intet i hans breve der tyder på at han foretog skridtet over i katolicismen. Hans værdifulde korrespondance (som nu er indgået i Det kgl. bibliotek, ca. 1300 breve) viser hvor intenst han oplevede dette sit problem og evnede at give det et gribende og brillant udtryk.