Lavard Friisholm

Lavard Friisholm, Lavard Friis-Holm,  15.1.1912-31.8.1999, dirigent, violinist. Født i Kerteminde. F. var fra sin tidligste ungdom oplært i musik, både hos faderen, der fra 1909 til sin død var organist i Kerteminde, og hos farfaderen, Carl P. F., organist i Nyborg (1882-1932). 14 år gammel kunne F. allerede fungere som organist i Dalum kirke, og i 15-års alderen samlede og ledede han et blæserorkester af jævnaldrende kammerater der gennem flere år forlystede egnen med populær musik som F. selv havde arrangeret og udskrevet på noder. I hjemmet dyrkedes der kammermusik, og her samlede F.s interesse sig om violinspillet hvori han tidligt fik undervisning hos pædagogen Julius Chonowitsch i Odense. Med støtte af lensgreve F. L. V. Ahlefeldt på Lundsgård kom han 18 år gammel til Kbh., hvor han studerede hos Emil Telmanyi der kom til at betyde meget for den unge musiker. Allerede dagen efter sin første undervisningstime blev han medlem af Telmanyis kammerorkester og kom hurtigt ind i det københavnske musikliv. 1934 tog F. til Berlin og blev elev af Georg Kulen-kampff. Senere uddannede han sig i direktion under vejledning af Thomas Jensen og Giovanni di Bella m.fl. mens han som udøvende violinist blev medlem af Kammerkvartetten, lejlighedsvis af Erik Tuxens store danseorkester samt assistent i radioorkestret. 1942 blev han sekond-violinist i Erling Bloch-kvartetten (senere bratschist) og var med til den første danske fremførelse af Bela Bartoks samtlige strygekvartetter i 1951, en sensationel begivenhed som havde krævet over 50 prøver. 1944 stiftede F. sammen med organist, senere professor i musikvidenskab ved Århus universitet Søren Sørensen, det livskraftige Collegium musicum hvis kammerorkester F. dirigerede indtil virksomhedens ophør i 1978. F.s enorme vitalitet og ledertalent førte til mange andre dirigenthverv, bl.a. som gæst ved Tivolis koncertsalsorkester, Filharmonisk orkester, Det kgl. kapel og teater, Københavns drengekor, Unge tonekunstneres orkester, radioorkestret, Århus byorkester, Studentersangforeningen m.fl. samt i Norge, Sverige, Finland, Holland, Belgien, Tyskland og Østrig (Salzburg). F. blev 1950 leder af Randers byorkester som han bragte frem til en smuk plads blandt Danmarks provinsorkestre med omfattende, ofte radiotransmitterede koncerter i de jyske landsdele. F.s administrative evner blev desuden frugtbargjort 1958-65 ved hans formandskab i Det unge tonekunstnerselskab (DUT) hvor hans interesse og indlevelsesevne i tidens mest avancerede musik befæstede DUT som et tyngdepunkt i det københavnske koncertliv. F. har gennem årene uropført en lang række værker af sin samtids danske komponister og foranstaltet danske førsteopførelser af ny udenlandsk musik. Han har desuden indspillet en del grammofonplader. Hans store erfaring som orkesterleder placerede ham 1961 som lærer i orkesterdirektion og instrumentation ved Århus universitets musikvidenskabelige institut og fra 1971 som leder af orkesterskolen ved Det jydske musikkonservatorium. F. har desuden beklædt talrige tillidshverv som musiksagkyndig, bl.a. i Solistforeningen af 1921, Kapelmesterforeningen, Det danske selskabs musikudvalg, Musik og ungdom, Statens kunstfond og udvalget for nordisk musiksamarbejde. Han modtog Arnold Schflnberg-diplomet 1952 og Ove Christensens ærespris 1975 og blev 1966 æresmedlem af DUT.