Nicolaj Malko

Nicolaj Malko, Nicolaj Andreevitsch Malko, 4.5.1883-22.6.1961, dirigent. Nicolaj Malko fik med lærere som N. Rimskij-Korsakov, A. Ljadov og A. Glasunov sin uddannelse ved musikkonservatoriet i St. Petersborg og blev knyttet til den derværende kejserlige opera Marinskijteatret, bl.a. som dirigent ved balletforestillingerne hvis stjerner var Anna Pavlova, Tamara Karsavina, Mikhail Fokin m.fl., men uddybede sine direktionsstudier hos Felix Mottl i München. Efter den russiske revolution dirigerede han i Moskva, Kiev og Odessa og blev i midten af 1920'erne lærer i direktion ved Leningrads konservatorium og dirigent for Leningrads filharmoniske orkester. I de følgende år optrådte han desuden en del som gæstedirigent i udlandet, og i denne periode modnedes beslutningen hos ham om at skabe sig sin fremtid som dirigent uden for Sovjetunionen.

Efter besøg i London, Prag, Wien og Sydamerika kaldtes han i 1930 til København med den opgave at dirigere og instruere det unge radioorkester i det store symfoniske repertoire. Allerede året efter blev orkestret bragt op på da normal symfoniorkesterstyrke, 58 medlemmer, og Nicolaj Malkos bestræbelser for at føre orkestret fremt til international standard intensiveredes. Hans indsats betød overordentlig meget for sammenspillets præcision, balancen mellem grupperne og intonationen, og sammen med radioorkestrets anden faste gæstedirigent i disse år, Fritz Busch, bidrog Nicolaj Malko til at torsdagskoncerterne blev statsradiofoniens kunstneriske vimpel.

Den anden verdenskrig fordrev 1940 Nicolaj Malko til USA, hvor han, der 1946 opnåede amerikansk statsborgerskab, fik fast station i Chicago. Allerede 1946 knyttedes forbindelsen på ny til dansk radio, og til sin død fortsatte han sine besøg som gæstedirigent i Danmark, nogle gange også ved Det kgl. teater selv om det var i koncertsalen han markerede sig stærkest. 1957, to år før han på en vidtstrakt orkesterturné for første gang efter næsten 30 år genså Rusland, blev han fast dirigent for radioorkestret i Sydney hvorfra han gæstede New Zealand og i øvrigt fortsatte sin gæsteoptræden verden over.

Livet igennem var det nok fremførelsen af de store gamle russiske komponisters værker Nicolaj Malko blev særlig beundret for, men også ny musik fra hele verden, måske i særlig grad den som andre da gik uden om på grund af dens rytmiske komplikationer blev Nicolaj Malko den eminente fortolker af, Igor Stravinskijs, Serge Prokofievs og Bela Bartoks, men også ny dansk musik. Han havde sin force i det glansfulde, det pointerede, det rytmisk spændstige. Det der krævede en stærkt følelsesbetonet medleven, noget romantisk sværmerisk eller svulmende lå ham fjernere hvad der kom frem når han dirigerede Beethovens symfonier eller Verdis Requiem og andre korværker som kræver det lange, brede åndedrag. Men i al den megen musik der lå bedst for ham var han uforlignelig.

Hans indsats herhjemme som dirigent af format og som orkesterinstruktør af de uovergåelige var af langtrækkende betydning. Til minde om den arrangeredes 1965, bl.a. ved en dotation af hans enke, i forbindelse med Danmarks radio en dirigentkonkurrence der bærer hans navn, og som er fortsat hvert tredje år siden da. Sine erfaringer som dirigent nedlagde han i The Conductor and his baton, Kbh. 1950. 1966 udsendte hans enke og hans søn Yuri Malko på grundlag af hans efterladte papirer i New York (Morrow & Co.) hans erindringer fra ungdomsårene i Rusland. Nicolaj Malkos indsats som dirigent i de første tyve år af hans tid i Danmark er fastholdt på en række grammofonoptagelser, deriblandt en som Danmarks radio 1975 udgav i anledning af sit 50 års jubilæum med bl.a. en klarinetkoncert af Nicolaj Malko der også, i mindre omfang, selv var komponist.