Georg Høeberg, Georg Valdemar Høeberg, 27.12.1872-3.8.1950, kapelmester. Født i Kbh. (Frue), død i Solierød, begravet på Frbg. Det medfødte musikersind gjorde sig tidligt gældende hos H. der allerede i barndomshjemmet modtog stærke impulser. Moderen var datter af H. C. Lumbye. Kun femten år gammel kom han på Det kgl. musikkonservatorium hvor han 1888–90 fik en grundig og alsidig uddannelse hos så fremragende pædagoger og kunstnerpersonligheder som teoretikeren J. D. Bondesen, professor N. W. Gade og den i sin lærergerning overordentlig kundskabsrige og inspirerende koncertmester Valdemar Tofte hos hvilke han dygtiggjorde sig både i komposition, klaver- og violinspil. Såvel den udøvende musikergerning som komponistvirksomheden drog ham. Han valgte violinen som sit hovedinstrument og skabte sig med den sin første karriere inden for dansk musikliv. Yderligere violinistisk uddannelse fik han under et længere ophold i Berlin hvor han studerede hos den berømte violinpædagog Karl Halir der var elev af Joseph Joachim og havde været medlem af den navnkundige Joachimkvartet; det var altså store traditioner H. her kom i berøring med. Hjemkommen begyndte han sin praktiske musikervirksomhed i Kbh. hvor han 1897 konkurrerede sig ind i Det kgl. kapel. Samtidig begyndte han en omfattende gerning som musikpædagog og solist, ganske særlig som kammermusikspiller, bl.a. i samarbejde med Louis Glass. Da alt dette i stigende grad optog hans tid søgte han allerede 1901 bort fra kapellet. 1900–14 virkede han som lærer ved Det kgl. musikkonservatorium, ligesom han foretog flere koncertrejser til udlandet, bl.a. til Hamburg og Stockholm. – Som komponist var han trådt frem med forskellige kompositioner, kammermusikværker, deriblandt en violin- og violoncelsonate, samt klaverstykker, og hans kompositoriske talent skaffede ham allerede 1899 en studierejse på det ancherske legat. Blandt hans velklingende og musikermæssigt velskrevne kompositioner må desuden nævnes en Symfoni i E-dur og hovedværket, operaen Et Bryllup i Katakomberne, hans op. 8, skrevet til en tekst af Sophus Michaelis der bygger på en af P. Mariagers fortællinger fra de romerske kristenforfølgelser. H. dirigerede selv sin opera ved premieren på Det kgl. teater 6.3.1909, og det var først og fremmest ved denne lejlighed man blev opmærksom på hans udprægede lederevner; bl. a. blev kapelmester Frederik Rung stærkt interesseret i ham. Sine ubestridelige dirigentanlæg, der fra første færd hvilede på en naturlig og ganske selvfølgelig autoritet over for et orkester, en suveræn beherskelse af partituret, en klar og myndig, plastisk velafvejet manuel teknik og en velgørende ro, fik H. lejlighed til yderligere at stadfæste og udvikle da han i de næstfølgende år, 1910–14, som dirigent for Dansk koncertforening fremførte en lang række moderne danske værker. Da Fr. Rung 1914 af sygdom blev tvunget bort fra dirigentpulten i Det kgl. teater var det ganske naturligt at H. blev hans efterfølger. En kort tid virkede han sammen med Carl Nielsen; men da denne opgav sin kapelmestervirksomhed blev H. i en længere årrække teatrets enekapelmester, indtil Johan Hye-Knudsen 1925 ansattes som kapelmester. 1930 tog H. sin afsked og gav derefter en række koncerter såvel i Danmark som i udlandet. 1915–49 virkede han som overdirigent i Dansk korforening. -Han var den udprægede teatermand med sans for scenisk musikalsk virkning, ganske særlig inden for værker af romantisk art med stærke farver og store dimensioner både i det orkestrale og i den scenisk vokale udfoldelse. Blandt hans betydelige ydelser som dirigent kan nævnes de wagnerske værker, blandt hvilke Parsifal opførtes første gang under hans ledelse, Richard Strauss' operaer Rosenkavaleren og Salome, Tchaikowskys Eugen Onegin, Mussorgskys Boris Godunov, Debussys Pelléas og Mélisande, alle ligeledes opført første gang under ham, flere af Verdis og Puccinis operaer og Heises Drot og Marsk. – En søn af H., Henning H. født 19.5.1909 er uddannet hos bl.a. Poul Schlüter og Finn Høffding samt i udlandet. Han virker som musikpædagog i Kbh., tillige som kammermusiker og akkompagnatør.

Familie

Forældre: brændevinsbrænder Peter Petersen H. (1843–1918) og Amalie Augusta Lumbye (1846–1923). -3.3.1899 i Kbh. (Frue) med Gerda Petersen, født 16.3.1879 sst. (Frue), død 10.10.1965 i Kbh., d. af grosserer Axel Peter P. (1852–1923) og Augusta Mary Ranch (1853–1928).-Bror til Albert H.

Udnævnelser

R. 1914. DM. 1922. K.2 1931.

Ikonografi

Karikatur af L. Find, 1895, afbildet på tegn. af samme 1896 (Fr.borg). Buste af Nanna Styhr, 1902, og S. Wagner, 1925 (Fr.borg). Mal. af H. Vedel, 1929, og af Margrethe Svenn Poulsen, 1935. Tegn. af S. Vermehren, 1938, og Otto Christensen, 1942. Linoleumssnit af K. J. Almquist, 1944. Afbildet på karikatur af H. Jensenius (Fr.borg). Silhouet af Kirsten Wiwel (Kgl.bibl.). Tegn. af Vald. Møller.

Bibliografi

Interviews i Nationaltid. 23.12.1942, Politiken 26.12. s.å. Berl. tid. 27.12. s.å. og i Berl. aften 5.3.1945. – Godtfred Skjerne i III. tid. 14.1.1912. Samme sst. 15.3.1914. Gerh. Lynge: Danske komponister i det 20. årh.s begyndelse, 1917 410–14. Politiken 29.11. og 30.11.1930. Berl. tid. 26.12.1932. Dansk musikertid., 1938 292–95. V. Gandrup i Dansk musik t" 1942 190–96. Hakon Børresen sst. 1947 229–32. Kai Flor i Festskr. til H., 1942 15–30. Samme i Berl. tid. 4.8.1950 og 4.4.1954. [H. V.] Star[gaard] i Kristeligt dagbl. 4.8.1950. Sv. Forchhammer i Nationaltid. s. d. Axel Kjerulf i Politiken s.d. Erik O[laf]-H[ansen] i Socialdemokraten s. d. – Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig