Alfred Tofft

Alfred Tofft, Alfred From Tofft, 2.1.1865-30.1.1931, komponist. Født i Kbh. (Trin.), død på Frbg., urne på Ass. kgd. T. røbede tidligt musikalske evner og modtog allerede fri skoletidens begyndelse undervisning i musik. Det blev dog bestemt at han skulle gå handelsvejen, og i fem år havde han ansættelse hos firmaet J. P. Suhr & Søn. I sin fritid søgte han uddannelse i klaver og orgel hos J. H. Nebelong og teori og instrumentation hos G. C. Bohlmann. Tvve år gammel forlod han sin stilling for helt at følge sit musikalske kald, og 18.3.1887 debuterede han som komponist og orgelspiller ved en koncert i Skt. Johannes kirken. – I de følgende år optrådte han hyppigt ved orgelkoncerter såvel i Kbh. som i provinsen, men lagde det derefter til side for at hellige sig kompositions- og skribentvirksomhed. Efter at have virket ved forskellige blade knyttedes T. 1903 til Berlingske Tidende hvor han udfoldede en betydelig virksomhed som kritiker. 1892–93 foretog han på det Anckerske legat en studierejse til Tyskland hvor han bl.a. skrev musikken til Holger Drachmanns romantiske drama Bonifaciusskæret (opført 1910 på Dagmarteatret). 1898 havde hans opera Vifandaka premiere på Det kgl. teater. Teksten var skrevet af Einar Christiansen efter et udkast af T., og operaen gik indtil 1919 34 gange over scenen. Hans næste opera Anathema, 1928 med tekst af ham selv opnåede kun fire opførelser. – T.s udprægede lyriske evner henviste ham afgiort til at være sangkomponist, og det er også i denne egenskab han har udfoldet sig rigest. Hans mere end 200 sange var højt skattede af samtiden, men kun enkelte, herimellem Der gaar Sagn om to, der har elsket og den lille folkelige vise Ole sad paa en Knold og sang, har formået at overleve ham. Hans mange, dygtigt skrevne klaverkompositioner er holdt i en nobel, sober stil. Ud over det nævnte har han bl.a. skrevet en romance for violin og orkester (op. 23), pastorale og scherzo for obo og klaver (op. 10), korsange, sange med orkester, en sørgemarch over kong Frederik VIII samt nogle humørfyldte folkevisearrangementer som han skrev for Saima Neovi, Ellen Beck og Anders Brems. – T. nød i udstrakt grad sine kollegers tillid og gennem tiderne adskillige æreshverv. Ved sin død var han formand for KODA, Dansk komponistforening, Samfundet til udgivelse af dansk musik, medlem af Hærens musiktilsyn og (siden 1925) Radiorådet og Statsradiofoniens programudvalg samt bestyrelsesmedlem i Danske dramatikeres forbund og Dansk korforening.