August Enna, August Emil Enna, 13.5.1859-3.8.1939, komponist. Født i Nakskov, død på Frbg., begravet sst. (Frbg. kgd.). Efter at forældrene var flyttet til Kbh. kom E. i skomagerlære og blev senere ekspedient i broderens skotøjsforretning, fik således først fra attenårsalderen grundigere undervisning i musik (klaver, violin), men drev det hurtigt til at blive medlem af forskellige orkestre. I dramatiske foreninger hvor han dirigerede fremtrådte han fra 1880 også som komponist, både af instrumentalmusik og dramatisk musik (operetten En Idyl, 1881, og En Landsbyhistorie, 1883). Han tog derefter undervisning hos Chr. Schiørring (violin) og organist P. Rasmussen (teori), fik senere engagement i stadsorkestret i Björneborg i Finland, vendte hjem og blev musikdirigent i Werners teaterselskab (1883) der rejste i provinsen. Fra tidligste tid havde den dramatiske musik hans interesse, og næppe nok var han atter vendt tilbage til Kbh. (efter teaterselskabets fallit) før han gik i gang med forskellige dramatiske værker af hvilke dog ingen blev opført. Samtidig skrev han klaverstykker, ouverturer, en suite (Tivoli 1885) og en symfoni (1886) der vakte Niels W. Gades opmærksomhed og skaffede E. det Anckerske legat; hans udenlandsrejse gik dog ikke længere end til Flensborg hvor han udarbejdede sit næste sceniske værk Heksen der blev et af E.s mest kendte arbejder (Det kgl. teater 1892), og som også i udlandet opnåede megen anerkendelse. Også den efterfølgende opera Kleopatra var medvirkende til at slå E.s navn fast som talentfuld komponist (Det kgl. teater 1894); sit sceneheld forfulgte han med Aucassin og Nicolele (Det kgl. teater 1896) og Den lille Pige med Svovlstikkerne, 1897, Lamia (Antwerpen 1899, Kbh. 1901), Ung Elskov, 1902, Prinsessen paa Ærten (Århus 1910), Nattergalen, 1912, Gloria Arsena, 1913, Komedianter. 1917, Don Juan Marana, 1922, Afrodites Præstinde, 1925; senere skrev han Ghettoens Dronning, 1932, sangspil og forskellig scenemusik (H. C. Andersen, Drachmann, Helge Rode, Stellan Rye, Strindberg), samt balletter (Hyrdinden og Skorstensfejeren, 1900, og Sancta Ccecilies Guldsko), 1901 og pantomimen Elskovs Guld, 1915, desuden balletpantomimen Kysset. E. har herudover komponeret en del instrumentalmusik (ouverturer, violinkoncert, symfonier, symfoniske billeder, klaverkompositioner) samt sange og korværket Historien om en Moder. Hans største indsats var dog afgjort hans dramatiske musik. Hans sydlandske afstamning og stærke sans for det melodiske og dramatiske fornægter sig ikke i disse værker; i øvrigt taler både Wagner, franskmændene og italienerne gennem hans musik og instrumentation, og det må formodes at den udpræget internationale tone som han anslog har været medvirkende til hans formidable succes i udlandet hvor han længe stod som den mest kendte repræsentant for dansk dramatisk musik. – Tit. professor 1908.

Familie

Forældre: skomager Andreas Alexander E. (1821-1909) og Eline Amalie (Emalie) Henrichsen (1821-1903). Gift 1. gang 19.10.1888 i Kbh. (Matth.) med senere klasselotterikollektrice Maren Kirstine Topp, født 26.7.1866 i Ribe, død 27.6.1954 i Kbh., d. af købmand Christian Frederik T. (1838-95) og Mette Cathrine Kirstine Eisenhardt (1839-1919). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 28.12.1928 på Frbg. (b.v.) med Anna Johanna Eliassen, født 9.12.1887 i Bromme, Sorø amt, død 21.9.1981, d. af indsidder Jens Peter E. (1845-1915) og Johanne Sophie Christoffersen (1852-1933).

Udnævnelser

R. 1917. DM. 1934.

Ikonografi

Træsnit 1893 og af A. Borch, 1896, begge efter foto. Tegn. af P. S. Krøyer ca. 1905. Mal. af Knud Gleerup, 1927. Mal. af P. Mønsted. Linoleumssnit af K. J. Almquist, 1959.

Bibliografi

Erindringer i III. tid. 6.9.1903 og i Politiken 2.9.1908. -III. tid. 31.1.1892; Gustav Hetsch sst. 6.9.1903. Masken 17.11.1912. Politiken 18.9.1914. Gerh. Lynge: Danske komponister i det 20. årh.s beg., 1917 198-257. Berl. tid. 12.5.1920. Nationaltid. s.d. K. A. Wieth-Knudsen i Musik IV, 1920 79-84. Samme i Højskolebl. 1959 336-38. Kai Aage Bruun: Dansk musiks hist. II, 1969 293-96. Nils Schiørring: Musikkens hist. i Danm. III, 1978 169-71. – Breve i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig