Axel Borup-Jørgensen

Axel Borup-Jørgensen, Jens Axel Borup-Jørgensen, 22.11.1924-15.10.2012, komponist. Født i Hjørring. B.-J. er opvokset i Sverige hvortil hans familie emigrerede da han var tre år gammel. Han tog studentereksamen i Linköping og drog derefter til Danmark. Han har dog stadig opretholdt forbindelsen til Sverige gennem sit årlige sommerophold på Bjorkon i søen Sommen i det smålandske højland ligesom svenske lyrikere har været ham til betydelig inspiration, også som tekstgrundlag for en lang række sange. B.-J. studerede klaverspil 1946–50 hos Anders Rachlew ved Det kgl. danske musikkonservatorium og fulgte i et par år timer i instrumentation hos Poul Schierbeck og Jørgen Jersild. Bortset herfra er han som komponist autodidakt, mens klaverspillet, udmøntet i en eksamen som statsprøvet musikpædagog, i kraft af undervisning har skaffet ham et levebrød som siden er blevet suppleret med beløb fra Lange-Müller-stipendiet, Axel Agerbys mindefond, Statens kunstfond og fra 1966 et årligt beløb på finansloven. 1989 modtog han Carl Nielsens hæderspris. 1959 og 1962 besøgte B.-J. som en af de første danske komponister feriekurserne ved det musikvidenskabelige institut i Darmstadt som i løbet af 50erne havde udviklet sig til samlingssted for den europæiske avantgarde. Af særlig betydning blev her mødet den ungarske komponist Gyorgy Ligeti og hans musik. Sit egentlige kompositoriske gennembrud fik B.-J. med orkesterværket Nordisk sommerpastorale opus 51 hvormed han 1965 vandt en kompositionskonkurrence udskrevet af Danmarks radio. På denne baggrund bestilte radioen et nyt orkesterværk til Symfoniorkestrets 40års jubilæum. Det blev til B.-J.s opus 60 Marin hvori han bl.a. med 55 individuelle strygerstemmer skildrer de stemninger og indtryk havet giver ham. Som B.-J.s andre værker var også denne komposition længe undervejs. Først efter syv års omfattende revisioner nåede værket den tilstræbte helhed. Det formåede så også at vække international opmærksomhed ved UNESCOs International Rostrum of Composers i Paris 1970.

Siden har B.-J. fortrinsvis skrevet for mindre besætninger, ofte med bestemte udøvende i tankerne. Han har skrevet en del værker for guitar, bl.a. Praeambula, 1976, Poésies pour la dame à la licorne, 1987 og Peripeti for guitartrio, 1996. Han deltager gerne selv i indstuderingen af de meget grundigt afvejede og noterede partiturer. Om sin musik har han selvironisk udtalt at i mange år var pauser hans specielle udtryksmåde, parret med en udpræget mangel på gentagelser. Og givet er det at hans værker kræver megen opmærksomhed hos den lyttende med deres stærkt personlige, punktuelle, atonale stil som i udtrykket spænder fra det passivt lyriske til det eksplosivt ekspressionistiske.