C.J. Hansen

C.J. Hansen, Christian Julius Hansen, 6.5.1814-15.3.1875, komponist. Født i Kbh. (Frels.), død sst. (Garn.), begravet sst. (Garn.). H. skulle i håndværkerlære, men fik udvirket at han optoges i Sibonis konservatorium hvor han ville uddannes til sanger. Da stemmen gik i overgang mistede han helt sangevnen, men en stærk lyst til alligevel at blive ved musikken førte ham ind på kompositionslæren. Han læste generalbas, og både C. E. F. Weyse og især J. P. E. Hartmann interesserede sig meget for ham. Han tilegnede da også Hartmann sit første trykte værk, seks romancer (1835). En ouverture (c-mol) af H. opførtes ved en aftenunderholdning på Det kgl. teater 21.2.1836, og 1840 deltog han i den kendte konkurrence, arrangeret af Musikforeningen, om den bedste ouverture (hvor Niels W. Gade vandt prisen med Ossian); H.s ouverture i E-dur, 1839 der vandt meget bifald og opnåede "hæderlig omtale" opførtes senere i Musikforeningen (6.4.1842); den er efter hans død udgivet af Samfundet til udgivelse af dansk musik, 1875. En overgang ernærede H. sig udelukkende som musiklærer indtil han 1845 ansattes som organist ved Garnisons kirke, en post han 1851 ombyttede med klokkerstillingen ved samme kirke.

Allerede tidligt var han blevet knyttet til forskellige sangforeninger som dirigent (Livjægersang-foreningen, Odeon, senere Handels- og kontoristsangforeningen o.a.), da Hartmann 1848 (efter at H. fra 1842 havde været leder af Begynderkoret) fik ham valgt til meddirigent i Studentersangforeningen for hvilken han fik stor betydning, regulær dirigent 1853-75. Han faldt godt til i studenterverdenen (populært kaldet Kammermusikken) ved sit joviale og gemytlige væsen og bidrog meget til at prøverne fik en kammeratlig og studentikos tone, overraskede i øvrigt ved sine forbløffende indfald i improviserede taler og ved sit uopslidelige humør ved fester og på ture.

En væsentlig del af H.s kompositioner er skrevet i tilknytning til studenterlivet. Han komponerede og arrangerede musik til C. Hostrups studenterkomedier; til studenterkarnevallerne komponerede han nogle pudsige operetteparodier, Leonora di Massa Carrara, 1855, Kong Rosmer, 1857 (med den noksom bekendte menuet: Ullen dullen dof), En Søndag paa Alperne eller Vandmøllen i Apenninerne, 1874, i hvilke hans sans for musikalsk humor kommer til glimrende udfoldelse. Også flere af hans sange er skrevet med henblik på studenterne (Studentersangforeningen), således Han gynged paa Havel, 1835, Dejlige Øresund, Nu grønnes Skoven atter, begge 1847, Husker du i Høst, 1853. I flere af sine sangkompositioner røber H. en ualmindelig sans for mandskorsatsen og en betydelig melodisk åre, snart udnyttet på frisk og frejdig, snart på stille, let vemodig måde. Hans kompositioner der ikke er synderlig omfattende vidner overhovedet alle om deres autors betydelige talent som næppe helt er blevet vurderet efter fortjeneste af eftertiden. Større kompositioner er en våbensang af Korsaren og hans Brud, 1862, nogle kantater, bl.a. sørgekantate over Frederik VII (tekst Chr. Richardt Længe var der stridt og stræbt. Studenterforeningen 20.12.1863), I Nød og Fare (Frue kirke 1864), Ved Frimurerlogens Indvielse, En Vaardag for solo, kor og orkester der blev opført i Musikforeningen kort efter H.s død. Desuden har han skrevet romancer, klavermusik og musikken til Carit Etlars sangspil Rørfuglen (Folketeatret 29.3.1860). I manuskript findes i Det kgl. bibliotek nogle af hans klaverstykker, tilegnet Frederik VII, samt Bagatelle en forme d'une valse og Charakteristiske Smaaestykker componerede for Hendes Naade Fru Baronesse Danner. Frederik VII satte stor pris på H. der færdedes meget ved hoffet og 1852 udnævntes til kammermusicus.