Dansk Biografisk Leksikon

Hans Brachrogge

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Hans Brachrogge, Giovanni Brachrogge, d. 1638, sanger og komponist ved Christian IVs hof. B. kom allerede som dreng ind i kantoriet hvor han efter et ophold i Italien 1602–04 blev sat i lære hos daværende hoforganist Melchior Borchgrevink og efter læretidens udløb 1611 fik bestalling som musikant (sanger). N.å. sendte kongen ham tillige med tre andre musikere (blandt dem Mogens Pedersøn) til London, givetvis for at de skulle drage fordel af det høje trin hvorpå tonekunsten der befandt sig siden dronning Elisabeths tid. Opholdet i England varede tre år. Efter sin hjemkomst udgav B. Madrigaletti a 3 voci. Libro primo. Novamente composti etc, 1619, der indeholder 19 3-stemmige satser af B. og 2 af Mogens Pedersøn (genudg. i J. P. Jacobsen: Madrigaler fra Chr. IVs Tid, Dania Sonans 2, 1966); den påtænkte fortsættelse ses ikke at være udkommet. S.å. drog han til Venezia for at studere. 1621 fik han tildelt et vikarie i Roskilde. B. vedbliver at anføres i hofregnskaberne blandt kapellets sangere indtil 1638.

Bibliografi

Angul Hammerich: Musiken ved Christian IVs hof, 1892. J. P. Jacobsen: Madrigaler fra Chr. IVs tid, Dania sonans 2, 1966. John Bergsagel i Dansk årbog for musikforskning VII, 1976 9–20.

Læs også om Hans Brachrogge i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Hans Brachrogge
Hans Brachrogge
d. efter 1637, dansk sanger og komponist ved ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
bestalling
udnævnelsesdokument, der siden Tjenestemandslove ...Artikel i Den Store Danske
Mogens Pedersøn
ca. 1583-ca. 1623, dansk komponist, den betydeligste ...Artikel i Den Store Danske
Venezia
... Venedig , by i det nordøstlige Italien; r ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
EAbr
17/07/2011
Hens
17/07/2011
  • Læst 322 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki