Dansk Biografisk Leksikon

Heinrich Schütz

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Heinrich Schütz,  14.10.1585-6.11.1672, komponist. Født i Köstritz (Reuss) ved Gera, død i Dresden, begravet sst. (Frue k.). S. stod på sin skaberkrafts højde og var som hofkapelmester i Dresden en forgrundsskikkelse i tysk musik da Christian IV 1633 overdrog ham ledelsen af de store musikalske opbud der forberedtes til den udvalgte prins Christians bryllup med prinsesse Magdalena Sibylla, datteren af S.s herre, kurfyrst Johan Georg I af Sachsen. En del resultatløse forhandlinger der var gået forud viser at S. var interesseret i at komme her til landet. Trediveårskrigens følger gjorde ham opholdet i Dresden uudholdeligt, og i flere perioder søgte han orlov fra kapelmestertjenesten hos kurfyrsten for at drage til roligere egne. Til Danmark kom han tre gange; første gang 1633–35, anden gang en kortere periode 1637 og sidste gang i årene 1642–44. Kun om hans første ophold ved man nærmere besked. Han udnævntes straks ved ankomsten i dec. 1633 til kgl. dansk kapelmester med 800 rdl. i løn, og nogle måneder senere begyndte forberedelserne til brylluppet i okt.1634. S. har til brullupsfestlighederne, der strakte sig over en halv snes dage, sandsynligvis komponeret store mængder musik der nu er tabt. Således til to allegoriske festspil af digteren, professor i matematik ved Sorø akademi Hans Lauremberg, til en hofballet i fransk stil af den kongelige dansemester Alexander Kückelsom og til et spil i smag med de gamle moraliteter.

Af S.s musik er alene bevaret, og kun i defekt stand, en i Kbh. hos Henrik Kruse trykt "Canzonetta" Gesang der Venuskinder (O, der grossen Wunderthaten) for fire sopraner med to violiner og continue (H. S., Neue Ausgabe sämtlicher Werke XXXVII (ed. W. Bittinger), Kassel 1970). Den har fundet sin anvendelse i forbindelse med de sidste festdages store ringridninger på Amagertorv som indledtes af optog i smag med de fra Italien kendte "trionfi" hvor en af de deltagende ekvipager, hvorfra der blev sunget og musiceret, forestillede Venus og hendes følge. Efter bilageret blev S. endnu i nogen tid i landet og rejste først hjem i maj 1635 rigeligt belønnet og i høj gunst. Hans andet ophold i Danmark 1637 lader sig knap dokumentere, og hans tredie ophold der dog strakte sig over et par år har heller ikke sat mange spor. Rimeligvis er dog nogle af hans "kleine geistliche Konzerte" blevet til her i landet; anden del blev i hvert fald 1639 tilegnet prins Frederik (III), mens anden del af Symphoniae sacrae, der først tryktes 1647, dediceredes den udvalgte prins Christian. Vidnesbyrd om anvendelse i danske kirker af S.s musik har man i de såkaldte Clausholm-fragmenter fra o. 1640 hvori der – ganske vist i ufuldstændig form – findes et større antal værker bevaret af S.s Cantiones sacrae, 1625 og Kleine geistliche Konzerte II, 1639. Den ydre anledning til S.s sidste ophold i Danmark var tvillingprinsesserne Hedevigs og Christianes giftermål med Ebbe Ulfeldt og Hannibal Sehested. 30.4.1644 ses S. for sidste gang at have fået løn udbetalt, og da tiderne også herhjemme stadig blev strengere, hvormed fulgte hofkapellets indskrænkning, blev der ikke mere udvej for at knytte han til dansk musikliv.

Familie

Forældre: gæstgiver, senere borgmester Christof S. (død 1631, gift 1. gang 1575 med Margarethe Weidemann) og Euphrosyne Bieger (død 1635). Gift 1.6.1619 i Dresden med Magdalene Wildeck, født 20.2.1601, død 6.9.1625 i Dresden, d. af senere kurfyrstelig sachsisk bogholder Christian W. (død 1631) og Anna Hanitzsch.

Ikonografi

Mal. ca. 1650 (univ. i Leipzig). Min. 1670 (statsbibl. i Berlin), efter denne stik af C. Romstet, 1672. Afbildet i gruppe på stik.

Bibliografi

Angul Hammerich: Musiken ved Chr. IVs hof, 1892 især 102–12 125–31 194–97. Samme: Dansk musikhist. indtil ca. 1700, 1921 168. S. A. E. Hagen i Hist. t. 6.r.IV, 1892–94 435f. Sammelbände der internationalen Musikgesellsch. I, Lpz. 1899–1900 213–18. André Pirro: Schütz, Paris 1913 87–120. Hans Joachim Moser i Acta musicologica VII, 1935 146–52. Samme: H. S., Kassel 1936 (eng. overs. 1959) især 125–57. Torben Krogh: Hofballetten under Chr. IV og Fr. III, 1939 – Studier fra sprog- og oldtidsforskn. CLXXX. Jens Peter Larsen i Sagittarius II, Kassel 1969 9–16. Else Kai Sass: Comments on Rembrandt's passion paintings and Constantin Huygens's iconography, 1971 = Vidensk. selsk. Hist.-filos. skr. V,3 39–61. The Clausholm music fragments, udg. Henrik Glahn og Søren Sørensen, 1974. Kurt Gudewill: Der "Gesang der Venuskinder" von H. S., Kiel 1978 = Berichte und Beiträge der schlesw.-holst. Landesbibl.

Læs også om Heinrich Schütz i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Heinrich Schütz
Heinrich Schütz
1585-1672, tysk komponist, en af sin tids bet ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Kassel
by i den tyske delstat Hessen ved floden Fulda ...Artikel i Den Store Danske
kapelmester
  orkesterleder. Siden 1500-t. var det betegn ...Artikel i Den Store Danske
Dresden
hovedstad i den tyske delstat Sachsen. Dresde ...Artikel i Den Store Danske
Ulfeldt
uradelig slægt fra Fyn, der kan føres tilbage ti ...Artikel i Den Store Danske
dokumentere
(af lat. documentare ), påvise; underbygge med bevi ...Artikel i Den Store Danske
Clausholm
  sædegård 12 km sydøst for Randers. Clausholm ...Artikel i Den Store Danske
Sachsen
den sydøstligste af Tysklands nye delstater, ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
NSch
18/07/2011
  • Læst 477 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki