J.C. Gebauer, Johan Christian Gebauer, 6.12.1808-24.1.1884, komponist, musikteoretiker. Født i Kbh. (Petri), død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). G. boede i sin barndom hos farmoderen i Christiansfeld hvor han fik en streng og religiøs opdragelse, præget af stedets pietisme. Fra ganske ung var han bestemt for musikken; en egentlig musikalsk uddannelse fik han dog først fra 1826 hos F. Kuhlau (i Lyngby), senere blev C. E. F. Weyse og en tid P. C. Krossing hans lærere, men uden tvivl kom Kuhlau til at betyde mest for hans musikalske udvikling der i øvrigt forløb i streng klassisk præget retning. Efter at have fuldendt sine studier begyndte G. selv at undervise. Fra 1842 redigerede han subskriptionen "Sangfuglen" indeholdende kompositioner af yngre danske komponister. 1846 blev han organist ved Petri kirke i Kbh., men forflyttedes 1859 til det større embede ved Helligåndskirken som han bestred til sin død. Fra sin ungdom havde han interesseret sig for musikkens teori og var en meget søgt lærer i dette fag, især efter Kuhlaus død. Da konservatoriet oprettedes 1866 var han derfor selvskreven til at overtage posten som lærer i harmonilære; han fungerede som sådan til 1883. – Allerede tidligt var G. begyndt at komponere (små romancer, klaverstykker eta). Særligt henledte han opmærksomheden på sig som komponist 1844 da første hæfte af hans børnesange udkom. Det er gennem disse sange hans navn lever. Hans evne for naturlig, yndefuld og letfattelig melodik parret med den dygtige teoretikers omfattende kunnen forlener disse arbejder med en ganske egen værdi der gør dem enestående i dansk sanglitteratur. Enhver dansker kender disse små melodier (En lille Nisse rejste. Nu lakker det ad Tiden smaat. Søskende jeg kender fem, Hist, hvor Vejen slaar en Bugt, Ride, ride Ranke m.fl.). Disse perler blandt vore børnesange er oprindelig skrevet af G. for hans egne børn uden tanke om udgivelse. Også på anden måde tænkte han på ungdommen: ved sine børnestykker for klaver og forskellige klaverskoler for begynderundervisningen. Endnu lever foruden hans orgelpræludier (udg. 1883) også en del af hans salmemelodier: Saa vil vi nu sige hverandre Farvel, Hyggelig rolig, Gud, er din Bolig, Den store hvide Flok vi se, den sidstnævnte komponeret 1852 som indlæg i striden om de alt for livlige grundtvigianske salmemelodier som G. med sin pietistiske opdragelse var en modstander af. Desuden skrev G. en del romancer og nationale melodier (alle de Riger og Lande, udg. 1850).

Som teorilærer fik han megen betydning, også som forfatter af teoretiske skrifter på hvilke dansk musiklitteratur dengang var såre fattig (Exempelbog til Harmonilæren samt bearbejdelser fra tysk af J. C. Lobes Musikens Katechismus, 1864 og E. F. Richters Harmonilære, 1871). 1870 udkom hans samlede sange; efter denne tid skrev han kun lidt; trykket af næringssorger og sygdom levede han de sidste år på Diakonissestiftelsen på Frbg. – Tit. professor 1876.

Familie

Forældre: dyremaler C. D. Gebauer (1777-1831) og Mariane Høegh (ca. 1780-1827). Gift 18.5.1844 i Gentofte med Anna Christine Jensine Langgaard, født 15.2. 1818 i Kbh. (Trin.), død 1.11.1876 på Frbg., d. af urmager Jens Bertelsen L. (død 1824) og Marie Christiane Harm (død ca. 1820).

Ikonografi

Træsnit 1874 efter foto og 1884 s.m. N. H. C. Hoffmeyer af H. P. Hansen. Portrætrelief af R. Bøgebjerg (gravstenen). Foto.

Bibliografi

J. P. E. Hartmann i Berl. tid. 29.1.1884. N. K. Madsen-Stensgaard i Nutiden 3.2.1884. Samme: Til minde om J. C. C, 1894. Samme i Medlemsbl. for da. organist- og kantorforen., 1909 76f 88f 100f. Gustav Hetsch: Det kgl. da. musikkonservatorium 1867-1917, 1917 22f. Sigurd Berg i Dansk musikt., 1943 161-66. Th. Wellejus i Kolding folkeblad 15.8.1951. N. M. Jensen: Den da. romance, 1964.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig