John Dowland

John Dowland, 1523-20./21.12.1626, lutenist, komponist. John Dowland studerede i begyndelsen af 1580'erne lutspil i Frankrig, blev Bachelor of Music i Oxford 1588, fortsatte en tid lang studierne på kontinentet (lærte i Tyskland Gregorio Howett, i Italien Luca Marenzio og Giovanni Croce at kende), tog Doctor of Music-graden 1597 i Cambridge og var allerede vel kendt i sit fædreland (jfr. sonnet-strofen: "Dowland to thee is dear ... ") da han 1598 ansattes som lutenist ved Christian 4.s hof, i hvilken stilling han arbejdede (dog afbrudt ved rejser til England) indtil 1606 da forholdet til kongen synes kølnet. Efter sin hjemkomst til London har han haft en del modgang (Henry Peachems digt 1612 i "Minerva Brittannac" beklager hans ensomhed og forglemmelse), men han opnåede dog 1612 at blive en af de seks kgl. lutenister der var ansat ved Charles 1.s hof og fungerede som sådan til sin død.

Før sin ansættelse i Danmark havde John Dowland påbegyndt udgivelsen af det værk der fastslog hans ry som komponist The first Booke of Songs or Ayres of foure Parts, with Tableture for the Lute ..., 1597 (nye udg. 1600, 1603, 1608, 1613); fortalen til anden del af værket er dateret Helsingør, 1.6.1600; tredje del der også er komponeret i Danmark udkom 1603. I disse berømte sange som John Dowland utvivlsomt selv har sunget til lut viser han sig som en af de bedst begavede musikere fra den Elizabethanske tid; påvirkninger fra Italien er til stede, men John Dowland har trods alt formået at fastholde en særpræget tone.

Et kendt værk blev også hans "Taare-Pavaner" (Lachrymae, or seven Teares figured in seven passionate Pavans.....femstemmige, for lut og strygere, 1605, dediceret Christian 4.s søster, dronning Anna af England. Et fjerde bind arier (A pilgrim's solace) udkom 1612, oversættelsen af Andreas Ornitoparchs kendte teoretiske værk "Micrologus" 1609. En del af John Dowlands kompositioner der i øvrigt også omfatter madrigaler findes i lutværker fra 1600-tallets begyndelse, heriblandt også en gaillarde der benævnes Christian 4.s gaillarde.

John Dowland er en betydelig melodiker, hans lutsange er af inderligere, ofte mere lyrisk præg end mange af samtidens sanglige kompositioner. Som dyrker af solosangen med akkompagnerende instrument er han en karakteristisk og betydelig repræsentant for det store omsving ved århundredets slutning fra den ældre satsteknik til senrenæssancens monodiske kompositionsprincipper.