Dansk Biografisk Leksikon

Joseph Glæser

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Joseph Glæser, Joseph August Eduard Friedrich Glæser,  25.11.1835-29.9.1891, komponist. Født i Berlin, død i Hillerød, begravet sst. G. kom med sin far til Danmark 1842, gik først i katolsk skole (og sang som kordreng i katolsk kirke), senere i det v.Westenske institut hvorfra han blev student 1854. Han var efter faderens ønske begyndt på juridisk studium, da han gav efter for musikken der (G.s eget udtryk) var blevet hans alter ego. Allerede i fireårsalderen var han begyndt på klaverspillet; senere fik han undervisning heri hos den katolske organist Jettel og teoriundervisning hos faderen der også vejledte ham i komposition, på hvilket område han allerede havde forsøgt sig i skoletiden. Med faderen foretog han 1857 en rejse til Berlin, Dresden, Prag og Wien for at høre musik, hvorefter han en årrække levede i Kbh. som musiklærer. Efter 1865 atter at have været på studierejse (Anckerske legat), denne gang til Paris og Wien – i Paris opførtes en ouverture af ham i Concert Musard – slog han sig ned i Hillerød hvor han virkede som musiklærer og organist ved Fr.borg slotskirke (1866-91). C. Hostrup fortæller (Højskolebladet) om det højst interessante musikliv G. skabte i Hillerød.

G. var som komponist meget produktiv, der foreligger op mod 300 kompositioner fra hans hånd. De fleste af disse er sange (især fra årene 1866-77) af hvilke mange blev folkeeje, men vel nu i vor tid i nogen grad har mistet deres oprindelige betydning (Underlige dybe Strømme, Nu kommer Somren i glødende Pragt, Mens Lampen spreder sit hvide Skin og, skrevet specielt til højskolen, Høje Nord, Friheds Hjem, uropført ved studentermøde i Kristiania 1869). Dertil kommer duetter og firstemmige mandssange samt en del salmemelodier (Midt igennem Nød og Fare, G.s sidste komposition) og et oratorium, opført 1858 af Det kgl. teaters kor i Frue kirke; desuden skrev han klaverstykker, to- og firhændige, samt nogen orkestermusik. Kun en mindre del af disse og andre kompositioner er trykt. For scenen skrev han musik til Erik Bøghs Alle mulige Roller (Casino 6.11.1857), Henrik Ibsens Gildet i paa Solhaug (Casino 6.12.1861), Carit Etlars En gammel Soldat (ikke opført) og A. W. Ifflands Jægerne (Det kgl. teater 31.1.1860), desuden efterlod han sig et treaktssyngestykke. De to mest kendte kompositioner af G. er musikken til Aug. Bournonvilles ballet Fjernt fra Danmark (20.4.1860) hvori dog findes enkelte indlæg af H. C. Lumbye og A. F. Lincke, samt romancen Droslen slog i Skov sin klare Trille (udg. 1857), den sidstnævnte i en lidt sødladen melodiøs tone, som de fleste af G.s sange, men uden tvivl et rammende udtryk for hin tids nationalt betonede musikalske naturlyrik. Fjernt fra Danmark har i visse af partierne lignende timbre over sig; balletmusikken udmærker sig i øvrigt ved sine friske og fejende rytmer i de mange karakteristiske danse (bolero, polonaise, kontradans, dansen om viften, fandango m.fl.) og virker stadig som en yndefuld og fintformet ramme om den gamle folkekære ballet.

Familie

Forældre: komponisten, kapelmester Franz'G. (1798-1861) og Josepha M. A. C. Muller (ca. 1811-36). -20.6.1862 i Kbh. (Slotsk.) med Thomine Augusta Frederikke Hansen, født 1.2.1840 i Kbh. (Slotsk.), død 7.2.1926 i Hillerød, d. af kgl. kapelmusikus Jens Peter H. (1804-81) og Laura Kirstine Bønsøe (1805-69).

Ikonografi

Malet som barn. Tegn. af O. Bache, 1857 (Fr.borg). Tegn. 1858 (Kgl.bibl.). Mal. af J. Roed (Teatermus.). Træsnit 1877 efter foto. Mal. af H. Chr. Jensen, formentlig 1895 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Søndagsposten 4.2.1877. N. K. Madsen-Stensgaard i Tidsskr. for kirke-, skole- og folkesang II, april 1881. Samme i Nutiden 24.1.1886. Samme i Danskeren VII, 1892 177-80. Politiken 30.9.1891. Mindeskr. om komponisten J. C, 1891 (også i Højskolebl. XVI, 1891 1529-43). Peter Abrahams: Mit ungdomsliv, 1923 (fot. optr. 1973) = Memoirer og breve XLI 86f. P. A. Rosenberg: Erindr. I, 1934 85f. – Manus, i Kgl.bibl.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Dresden
hovedstad i den tyske delstat Sachsen. Dresde ...Artikel i Den Store Danske
kontradans
dans, hvori de dansende par bevæger sig mod hinanden ...Artikel i Den Store Danske
Trille
egl. Bodil Nielsen , f. 6.3.1945, dansk sanger ...Artikel i Den Store Danske
Kristiania
(efter Christian 4.), navn på Oslo 1624-1925 ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
EAbr
18/07/2011
  • Læst 560 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki