Leif Kayser

Leif Kayser,  13.6.1919-15.6.2001, komponist. Født i Kbh. (Skt. Ansgar). Under sin skolegang på Skt. Knuds skole sang K. i drengekor og lærte på den måde den gregorianske sang at kende. Af A. Menzinger, der var organist ved Jesu Hjerte kirke, modtog han sin første orgelundervisning. Fra 1936 studerede K. på Det kgl. danske musikkonservatorium og havde der som lærere bl. a. P. S. Rung-Keller (orgel og teori), Haraldur Sigurdsson (klaver) og Poul Schierbeck (instrumentation), afsluttende med store eksamen og organisteksamen. 1941 drog han til Stockholm for at studere hos Hilding Rosenberg (komposition) og Tor Mann (orkesterdirektion). Samme år debuterede han som pianist (i Kbh.) og som dirigent (i Göteborg). Allerede 1939 havde K. dog vakt ganske betydelig opsigt som komponist med sin første symfoni der var blevet uropført af Tor Mann i Göteborgs koncertforening. Fra 1942–49 studerede K. teologi og filosofi i Rom. Han blev katolsk præsteviet 1949 og virkede indtil 1964 som præst ved Skt. Ansgars kirke, Bredgade i Kbh. 1955 studerede K. i Paris hos Nadia Boulanger.

Allerede med sin første symfoni, komponeret 1937–38 delvis under læreren Poul Schierbecks vejledning, viser K. en overlegen beherskelse og udnyttelse af orkesterapparatet. Den tilsyneladende umiddelbare evne og lethed ved at skrive for orkester har siden resulteret i en lang række orkesterværker, der bl.a. tæller fem symfonier. Kirkemusikken indtager en stor plads i K.s produktion og omfatter som de vægtigste værker et Juleoratorium (m. 3 soli, kor og ork., komp. i Rom 1943–47), et Te Deum (kor og ork., komp. 1946–53) samt talrige mindre vokalværker. Den gregorianske musik er for K. en stor inspirationskilde, og næsten overalt i produktionen mærker man dens tilstedeværelse, ofte direkte parafraserende som i det stort anlagte Requiem for orgel, 1955–58 eller indirekte i selve udformningen af det melodiske stof. Det er kendetegnende for K.s produktion at han formår at forene en idiomatisk korrekt skrivemåde med en stor fantasi i udnyttelsen af de instrumenter han skriver for, og det mærker man ikke mindst i de talrige orgelværker der bl.a. omfatter en koncert (1965), fire suiter og en sonate (1969). Inden for den praktiske gudstjenestemusik har K. vist nye veje i udformningen af et stort antal salmesatser og -forspil samt korudsættelser af salmemelodier.

Som udøvende kunstner har K. især gjort sig gældende som en fornem orgelspiller, og han optræder hyppigt i ind- og udland i denne egenskab. Som pianist har han på et tidligt tidspunkt virket for udbredelsen af kendskabet til O. Messiaens musik ved opførelser af dennes Amenvisioner i Danmark og det øvrige Skandinavien. En stor del af K.s virke er pædagogisk, hvilket bl.a. er kommet til udtryk i en række orkesterstudier (Studii I-II) og andre didaktiske værker for blokfløjte, violin m.m. Fra 1964 har K. været ansat som lærer ved Det kgl. danske musikkonservatorium, fra 1968 som docent, i fagene instrumentation og partituranalyse. Legater m. m.: Anckerske Legat 1941, Carl Nielsen legatet 1964, statsydelse siden 1958.