Ludvig Zinck (komponist)

Ludvig Zinck, Johan Wilhelm Ludvig Zinck, 21.11.1776-11.5.1851, komponist. Født i Hamburg, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). Z. blev 1790 elev ved Det kgl. teater som han derefter i mere end 50 år var tilknyttet. Han kom under Michael Rosings vejledning og debuterede 16.9.1790 som bondedrengen ved førsteopførelsen af Høstgildet. I nogle år blev han lønnet som korist hvorefter han tog sin afsked, men blev 1798 atter antaget som medhjælper ved teatrets syngeskole. Her skulle han gå sin far til hånde, assistere ved akkompagnementet i orkestret og endelig også en gang imellem optræde i et mindre sangparti. 1802 blev dette ændret derhen at han blev sufflør ved syngeskolen med bibeholdelse af forpligtelsen til at være faderen behjælpelig ved sangundervisningen. 1806 blev han ansat på prøve som syngemester, og efter et års forløb erklærede direktionen at udførelsen af korene aldrig havde været bedre, hvorpå han 1807 ansattes i denne stilling. For sufflørtjenesten blev han efterhånden befriet. Indtil 1817 var han stadig "Elev ved Akkompagnementet", men efter faderens afgang udnævntes han 1818 til akkompagnatør og blev omtrent samtidig første syngemester, hvilket medførte at han skulle indstudere solopartierne med operisterne og uddanne vordende sangere. Blandt hans elever var Anna Brenøe, senere kendt som skuespiller Anna Nielsen, samt C. N. Rosenkilde og Ludvig Phister. Hans forpligtelser omfattede også indstuderingen af solo- og korpartierne til de kantater som opførtes i hoffets kirke ved de store højtider. – 1807 udnævntes han til hoforganist og fungerede i denne stilling til sin død. 1810-15 dirigerede han kongens regiments harmonikoncerter på Gjethuset, og i flere år ledede han koncerterne i flere af de musikalske klubber, Det venskabelige selskab, Harmonien, Thalia etc. I den dramatiske skoles periode fungerede han som dirigent ved syngestykkerne på Hofteatret. 1842 blev han afskediget som syngemester, men vedligeholdt dog forbindelsen med teatret nogen tid. Det centrale i Z.s produktion er hans teatermusik der er præget af smidighed og stor musikalsk dygtighed. Han enten komponerede eller arrangerede musik til henved 70 forestillinger, operaer og balletter, syngestykker, skuespil og vaudeviller. Navnlig fik han betydning med sin musik til de Heibergske vaudeviller, af hvilke han har sat syv i musik – herimellem Kong Salomon og Jørgen Hattemager, Aprilsnarrene og Recenscenten og Dyret – foruden to af vaudevillesituationerne. De fremkom efter et intimt samarbejde med forfatteren. Med et ikke ringe lune og en stærkt udviklet finsans for musikalske pointer arrangerede han de melodier J. L. Heiberg havde valgt eller komponerede nye i samme ånd. Det blev "en tæt Forening af Ord og Toner", afgørende for vaudevillernes succes. – Som komponist beundrede samtiden ham særlig for hans musik til de Heibergske skuespil Prindsesse Isabella, Alferne og Fata Morgana. – Blandt hans øvrige værker findes et par så solide succeser som syngespillet Farinelli der, selv om det efterhånden blev bearbejdet indtil ukendelighed, dog bevarede nogle af Z.s melodier, og den folkelige Nyboderkomedie Capriciosa. – Z.s teatermusik har aldrig kunnet hævde sig selvstændigt uden for teatret; den lever kun med de forestillinger hvortil den er skrevet, men til gengæld har den også været med til at skabe disse forestillingers liv. – Ud over sin teatermusik har Z. ikke skrevet noget af betydning. For orkester foreligger en fantasi (1838) og et tonemaleri Dagen, for klaver nogle Opuscules pour le Clavecin, endvidere haves nogle militærmarcher, nogle kantater og sange der væsentligst hidrører fra hans virksomhed i de musikalske klubber, altsammen utrykt. Gennem mange år (1817-41) udgav han Musikalsk Theater Journal (I-XIV) der er en fortrinlig samling af sange m.v. fra teatrets repertoireforestillinger.