N.O. Raasted

N.O. Raasted, Niels Otto Jensen Raasted, 26.11.1888-31.12.1966, komponist, domorganist. Født på Frbg. (Johs.), død i Vedbæk, begravet på Bispebjerg kgd. Efter at have afsluttet sin danske uddannelse ved musikkonservatoriet i Kbh. med organisteksamen 1912 kom R. til konservatoriet i Leipzig 1913–14. Orgelklassen her lededes af professor Karl Straube som på dette tidspunkt øvede en mægtig indflydelse på orgelkunstens udvikling, og da R. tillige blev elev af Max Reger i komposition kom han her i brændpunktet af sin tids nye musik og tog imod dette nye med åbent sind. Han gik ud af konservatoriet som en fuldendt orgelspiller og udviklede i årenes løb sit mesterskab på instrumentet således at han ikke alene her hjemme, men også ude i Europa regnedes mellem sin tids betydeligste, i lige grad præget af rytmisk nerve og lyrisk finfølelse. Men også de kompositioner som nu i hurtig rækkefølge så lyset var i de første år præget af Leipzigskolens dybtgående påvirkning. Først og fremmest skal nævnes de fem orgelsonater hvormed R. gjorde en enestående indsats i dansk musik og afgørende tilførte den danske orgellitteratur en ny tone af absolut musik efter de Mallingske stemningsbilleder; men også den fortrinlige logisk klare kammermusik, tre strygekvartetter og fem sonater for soloviolin viser en lykkelig syntese af dansk lyrisk skrivemåde og polyfon kraft og koncentration. Denne udvikling af R.s kunst kulminerer i op. 32 Messe for Kor a cappella, 1921 der blev uropført af Thomanerkoret i Leipzig og siden har været opført af de betydeligste kor rundt om i verden. Hertil slutter sig op. 65, Magnificat, også for a cappella kor, uropført af Bremen domkor og senere sunget af Thomanerkoret; også flere bearbejdelser af danske salmer og motetter (op. 12, 31, 34, 54 og 66) fortjener den største opmærksomhed. For orkester har R. skrevet to symfonier nr. 1 op. 7 (1914) og nr. 2 op. 73 (1939), to ouverturer og to suiter hvoraf den sidste op. 56 (Kuivo suomesta over indtryk fra en Finlandsrejse) blev uropført af Carl Schuricht i Wiesbaden og siden har oplevet mange udenlandske opførelser.

Efter 1925 synes R. i nogen grad at have forladt sin oprindelige skrivemåde og at arbejde sig hen imod en mindre kompliceret stil med et anstrøg af naivisme i melodi og harmonik. Sonatinen for obo og klaver op. 44 og sonaten for violin og orgel op. 45 er karakteristiske for dette omsving, som også ses i den sidste orgelsonate og i en del af den senere kantatemusik, specielt i op. 67 Kristi Fødsel for soli, kor, orkester og orgel, til tekst af E. Blaumüller. Desuden har R. komponeret talrige arbejder for sang, klaver – også for to klaverer – orgel, salmemelodier og anden kirkemusik til gudstjenestebrug. – Da R. vendte hjem fra Leipzig fik han ansættelse ved Frue kirke i Odense (1915) og tog meget aktivt del i Fyns musikliv. Han fik ordnet regelmæssige kirkemusikaftener med gratis adgang og dannede derigennem forbilledet for en række provinsbyer. Desuden virkede han som musikanmelder og fik ved sin aktive indstilling og åbenhjertige skrivemåde stor indflydelse på provinsens musikliv. 1924 blev han kaldet til domorganist ved Frue kirke (domkirken) i Kbh. og virkede her, fra 1931 tillige som kantor, til 1958. 1925 stiftede han Bachforeningen i Kbh. og var dens formand til foreningens ophør 1945 hvor Bachs musik på en helt anden måde end ved stiftelsen var integreret i musiklivet. 1927 fik han det Anckerske legat og tog på en meget omfattende udenlandsrejse gennem England, Spanien, Portugal, Marokko, Ægypten, Palæstina, Tyrkiet, Grækenland, Italien, Tyskland og Finland. R. udøvede både i Odense og i Kbh. en betydelig lærervirksomhed hvorved han er kommet til at sætte sit præg på et stort antal af den yngre organistgeneration i Danmark, og havde også på denne måde stor indflydelse på kirkemusikkens stilling i de år, ligesom hans administrative evner er blevet udnyttet i hans virke som næstformand for Dansk komponistforening 1935–56, formand for Kodas råd 1937–64 og medlem af samfundsrådet i Samfundet for udgivelse af dansk musik 1926–64 samt af Dansk organist- og kantorsamfund 1939–53. Medlem af Kungl. musikaliska akademien i Stockholm.