Poul Schierbeck, Poul Julius Ouscher Schierbeck, 8.6.1888-9.2.1949, komponist. Poul Schierbeck blev student 1906 fra Borgerdydskolen i Kbh., cand.phil. året efter og begyndte derefter på det juridiske studium, men det viste sig hurtigt at musikken måtte have ham helt. Han blev elev af Carl Nielsen og Thomas Laub just i den for disse to førerskikkelser mest afgørende periode, og det fik stor betydning for hans kunst at de skabte holdning og koncentration over hans udvikling. Poul Schierbeck var ikke netop indstillet på den nye linje i folkelig sang der i disse år brød frem hos Carl Nielsen og Laub, men mere præget af den danske højromantik i fortsættelse af P.E. Lange-Müller. Foruden Carl Nielsen og Laub bidrog også komponisten Poul Hellmuth, pianisten Henrik Knudsen, og den amerikanske dirigent Frank van der Stucken der under den første verdenskrig opholdt sig i Danmark, til Poul Schierbecks alsidige og grundige uddannelse.

Under krigen tjente han som værnepligtig løjtnant i artilleriet, men fik 1916 ansættelse som organist ved Skovshoved kirke hvor han virkede til sin død, bestandig stærkt engageret i sit kirkemusikalske arbejde. Fra 1931 var Poul Schierbeck desuden lærer ved Det kgl. danske musikkonservatorium i komposition og instrumentation og fik herigennem stor betydning for det yngre slægtled af komponister. Det var dog som skabende kunstner Poul Schierbeck kom til at øve sin hovedindsats i dansk musikliv. 1912 udgav han sine første sange Fjerne Melodier med tekst af Thor Lange, og i det næste tiår fulgte en sanghøst som må betragtes som en af hans slægtleds rigeste både kvalitativt og kvantitativt, og som tillige er vidtomspændende i emnevalg – fra Thor Langes russiske folkevisetone til de gamle kinesiske digte i op. 10, Den kinesiske fløjte, 1918 (senere med orkester), men dybest i den danske naturlyrik (Jeppe Aakjær, H.C. Andersen (til I Danmark er jeg født, 1926 der næsten har fortrængt Henrik Rungs mere romanceprægede melodi)) med kulmination i Marinus Børups Nakjælen. op. 14, 1921. Herimellem komponerede Poul Schierbeck enkelte rene instrumentalværker, et felt han ellers ikke var meget produktiv på, bl.a. en klaversonate i g-mol, 1915 og nogle virtuose klaverstykker, sin eneste symfoni, op. 15, opført året efter af Carl Nielsen i Göteborg hvis musikliv Poul Schierbeck i det hele taget gennem årene havde nær kontakt med, og senere, i 1941, Capriccio for blæserkvintet.

Med kantaten til universitetets immatrikulationsfest op. 16, 1921 begyndte Poul Schierbeck sin efterhånden meget betydelige virksomhed som kantatekomponist hvortil hans klare form og både karakteriserende og letfattelige melodiføring prædestinerede ham. Universitetskantaten fulgtes umiddelbart af kantaten ved Medicinsk selskabs 150-års-fest (1922); senere sluttede sig hertil bl.a. kantaterne ved åbningen af det danske musikstævne i Forum (1937), mindekantaten for A.C. Illum (1939) og fra 1941 Statsradiofoniens grundlovskantate og kantaten til Århus' 500-års-byjubilæum.

1931 opførtes på Det kgl. teater Poul Schierbecks eneste opera Fête galante (tekst Max Lobedanz) som trods sine musikalske kvaliteter, fremragende instrumentation og festlige scenebilleder kun opnåede seks opførelser. Den havde fortjent en bedre skæbne, og i erkendelse heraf blev den, i Poul Schierbecks revision fra 1932, med meget stort held genoptaget i sæsonerne 1960–62 hvor den gik 25 gange efter 1949 at have været givet i uddrag i dansk radio. I 1930'erne skrev Poul Schierbeck en god del af sine mange sange for kor i forskellig besætning og vendte tilbage til kompositionerne for sangstemme og klaver, måske med noget mere vægt på den enkelt formede folkelige sang i modsætning til ungdommens romancer med deres fornemme og krævende akkompagnementer. 50-året fejrede Poul Schierbeck således med sit op. 42 Alverden går omkring- der omfatter ikke mindre end 33 sange. I denne periode knyttedes et nært samarbejde mellem Poul Schierbeck og lyrikeren Alex Garff hvilket resulterede i de fine sanghefter Dansk sind, 1940 og Jylland, 1947 og i en lang række nye kantater, ruskantaten til Århus studenterforening, 1940, til Randers statsskoles 400-års-jubilæum, 1942, til Århus studentersangforening 1944, til Ole Rømer-festen, 1944 og til Ribe katedralskoles 800-års-jubilæum, 1945. Også for de nye medier kom Poul Schierbeck til at skrive musik. For Statsradiofonien den i sin art skelsættende hørespilmusik til Niels Hoffmeyers Adrienne Lecouvreur, 1938.

Filmmusik skrev Poul Schierbeck til en række kortfilm og den omfattende og betydningsfulde ledsagemusik til Carl Th. Dreyers Vredens dag, 1943. Til Ordet, 1955 benyttede Dreyer nogle af Schierbecks tidligere kompositioner. Dertil foreligger nogle større orkesterarbejder: Natten, op. 35, symfonisk balletfragment med obligat klaver, og Häxa (E.A. Karlfelt) op. 48. Poul Schierbecks sidste store værk, som han ikke selv fik at høre, var korværket Dronning Dagmars død (Mogens Lorentzen), et moderne sidestykke til N.W. Gades Elverskud.

Poul Schierbeck fik 1919 det Anckerske legat og 1926 Lange-Müller-stipendiet; 1922 blev han medlem af bestyrelsen for Dansk koncertforening, 1924 for Dansk tonekunstnerforening og Østerbros kammermusikforening; endvidere har han 1926–32 været bestyrelsesmedlem i Solistforeningen af 1921 og 1929–38 i Musikpædagogisk forening. Medlem af Musikaliska akademien i Stockholm 1947.

Familie

Poul Schierbeck blev født i Kbh. (Garn.), død sst. (Cit.), begravet sst. (Holmens). Forældre: læge Hans Peter Schierbeck (1856–1939) og Clara Juliette Petersen (1863–1942). Gift 21.6.1919 i Skovshoved med operasanger Sylvia Augusta Ida Larsen, født 30.3.1896 i Kbh. (Matth.), død 2.2.1977 sst. (Kastels), datter af skibsfører Eduard Larsen (1871–1940) og Betty Camilla Margrethe Nuppenau (1876–1941).

Udnævnelser

R. 1942.

Ikonografi

Tegn. af Ellis Ullman udst. 1933. Mal. af C. Wentorf. Tegn. af H. C. Barenholdt. Foto.

Bibliografi

Fritz Crome i Musik IX, 1925 36–40. Erik Abrahamsen i Dansk musik t. III, 1928 130–37 155–59 177–80. Rich. Hove i Tidsskr. for da. folkeoplysn. IV, 1930–31 76–78. Studenterne MCMVI, 1931 33. Chr. Ræbild i Århus stiftstid. 28.1.1940. K[ai] F[lor] i Berl. tid. 10.2.1949. Axel Kjerulf i Politiken s.d. N. Sch[iørring] i Nationaltid. s.d. og i Berl. tid. 6.12. s.å. Jan Maegaard i Nord. musikkultur II, 1952 160–62 og IV, 1955 113–15. Karl Clausen: Dansk folkesang gennem 150 år, 1958. Sig. Berg: Det kgl. da. musikkonservatorium 1917–53, 1959 81.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig