Sv. Erik Tarp, Svend Erik Tarp, 6.8.1908-19.10.1994, komponist. Født i Thisted, begravet på Holmens kirkegård, Kbh. Den første "levende" orkestermusik T. hørte var Puccinis opera La Boheme på Det kgl. teater under et besøg i København. Hans hjemlige miljø i Kolding, hvor han tog studentereksamen 1927, havde i det højeste kammermusik at byde på. Alligevel tog T. meget tidligt fat på at komponere for orkester – allerede som 18-årig skrev han en Dansk ouverture. For alvor ankommet til København tog han fat på musikalske studier ved såvel universitetet som konservatoriet, og senere supplerede han med rejser til Tyskland, Holland og Østrig (1933 og -37). Man kan undre sig over at den neoklassisk prægede, tydeligt franske inspiration bag hans produktion ikke før eller siden førte ham til arnestedet. Måske var øjeblikket inde da han i december 1939 modtog det Ancherske legat og erklærede at han ville rejse for det. Men så krydsede jo historiens gang alle rejseplaner. I 1937 havde T. genoptaget forbindelsen til konservatoriet hvor han underviste i hørelære og teori samt den nyere del af musikhistorien; han spillede sågar jazzplader for de studerende. Han underviste tillige ved Det kgl. teaters operaskole, Københavns universitet og Statens lærerhøjskole. Men det blev et andet af hans småjobs der udviklede sig til et fuldtids-levebrød: fra 1938 var han musikalsk konsulent for KO DA hvor han blev administrerende direktør i årene 1961–74 efter 1941–60 tillige at have fungeret som administrator for Edition Dania.

Skal man pege på et gennembrudsår for komponisten T. må det næsten blive 1944 hvor han i hurtig rækkefølge fik succes med musikken til balletten Den detroniserede dyretæmmer (koreografi af Birger Bartholin; musikken var blevet selvstændigt uropført 1942 uden at vække større opmærksomhed), en helt nyskreven klaverkoncert som samtidig blev udgivet, og et Te Deum der ganske vist havde ligget nogle år i de tarpske gemmer, men nu blev karakteriseret som et indtrængende og monumentalt værk. T. blev med et slag interviewoffer. Hans baggrund blev interessant ("jeg har modtaget påvirkning lige fra Weber og Berlioz op til Puccini og Stravinskij - denne russer kommer ingen uden om"), og Social-Demokratens Karl Bjarnhof fik lokket ham på glatis: "Jeg har slet ikke lyst til at skrive en symfoni ... hvad der er kommet frem af symfonier, er jo i realiteten også reaktionært". Godt et år senere fik han sin første symfoni uropført i Tivoli, og Erik Abrahamsen trøstede ham i Berlingske Tidende: "Ikke blot, at dette værk er noget af det bedste, Tarp overhovedet har skrevet, det vidnede samtidig om, hvor sprælsk og lyslevende symfonien som form stadig kan arte sig". Symfonier var det dog svært at få ro nok til som natte- og weekendkomponist, og det blev før T.s afgang fra KODA kun til endnu to hvoraf Esdur symfonien fra 1949 er blevet stående som et af hans hovedværker og et naturligt programpunkt da han 1963 i Tivoli fik overrakt H. C. Lumbye-prisen. Som musikdramatiker havde T. knap så meget held med operaen Prinsessen i det fjerne, 1953 og balletten Skyggen. 1960. Og da han sammen med C. E. Soya skrev den første danske TV-opera overhovedet (9,90. 1962) havde han næppe valgt den rette librettist. "Soyas Pegasus viste sig at være et stædigt æsel", lød det i en af anmeldelserne. Til gengæld blev hans mindre orkesterværker spillet ganske ofte, eksempelvis de to lystspilouverturer eller orkesterparafrasen over The battle of Jericho som også nåede USA. Også som filmkomponist var T. meget aktiv med grønlandsfilmen Qivitoq fra 1956 som en af de mindeværdige.

Da T. atter var blevet en "fri" mand tog han fat på sin symfoniske produktion igen og skrev i hastig rækkefølge fire symfonier (1976–77) hvoraf nr. 7, først nåede frem til uropførelse 1981 hvor den som sine umiddelbare forgængere blev modtaget med respekt. T. skrev i alt 10 symfonier, den seneste er fra 1992. T. interesserede sig også igen for kormusik med bl.a. en Missa juvenalis, 1979 til Danmarks radios pigekor. Et stadig svagere syn hindrede ham dog i at udfolde den vante kompositoriske flid. – T. beklædte lang række tillidsposter i dansk musikliv i bl.a. Dansk komponist forening og Samfundet til udgivelse af dansk musik.

Familie

F: civilingeniør, driftsbestyrer Peter Hansen T. (1867–1929) og Valborg Christine Petersen (1875–1961). Gift 1. gang 27.7.1934 med Johanna (Jopie) Rosenstand, født 26.9.1910 i Viborg, d. af overlæge Knud R. (1870–1959) og Wilhelmina Kutzera Ott de Vries (født 1875). Gift 2. gang 3.4.1954 i Roskilde med Aase Gyrithe Rising, født 24.10.1922 i Førslev, død 19.10.1995, d. af restauratør Alfred R. (født 1895) og Yrsa Ingemann Jensen (1900–58).

Udnævnelser

R. 1960.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interviews i Politiken 3.2.1944, Socialdemokraten 9.3. s.å., Ekstrabl. 2.4.1946 og Berl. aften 2.8.1958. – Jürgen Balzer i Dansk musik t. IX, 1934 18f. Bo Wallner: Vår tids musik i Norden, Sth. 1968 53–56. – Manus, i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig