• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sven Gyldmark

Oprindelig forfatter SvSaa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Sven Gyldmark, Sven Rudolf Sidenius Gyldmark, 21.4.1904-5.10.1981, komponist. Født i Kbh. (Søllerød), død på Skt. Lukas stiftelsen, begravet Vestre kgd. Af hjemmets børneflok på i alt otte (fem drenge og tre piger) blev fire drenge musikere: Leonard G. blev violinist (koncermester i Jacob Gades orkester), Oskar G. organist, kantor og komponist, Hugo G. (Sid Merriman) cellist og kapelmester, og den yngste, Sven G., pianist og komponist. Han fik sin uddannelse som klaverspiller hos Alexander Stoffregen, lærte orgelspil og teori hos Charles B. Hansen og instrumentation både hos denne og hos Emil Reesen. G. spillede til stumfilm, på restauranter og i teaterorkestre og var fra 1921 medlem af Gyldmarktrioen (med Leonard og Hugo G.), indtil denne opløstes 1936. Den første trykte komposition af G. er fra 1927 (To brune øjne, komp. til en stumfilm), men snart fulgte en aldrig standsende strøm af revymelodier, klaverstykker, sange og – fra 1936 – filmmusik. I 25 år var G. fast leverandør af musik til Cirkusrevyen, men skrev naturligvis også til andre revyer. 1942-49 virkede han som kapelmester ved Folketeatret. – G. kan uden overdrivelse udnævnes til Danmarks mest produktive komponist på filmmusikkens område. Mere end 200 film har han sat musik til, de fleste danske, men også nogle udenlandske, bl.a. af Walt Disney. Af de danske film bør fremhæves: Afsporet, 1942, Drama på slottet, 1943, Elly Petersen, 1944, Teatertosset, 1944, De røde enge, 1945, Støt står den danske sømand, 1948, Det gælder os alle, 1949, Café Paradis, 1950, De røde heste, 1950 og alle senere Morten Korchfilm, Far til fire-filmene (den første 1953), Det var på Rundetårn, 1955, Bundfald, 1957, for hvilken G. fik Bodilprisen, Min kone fra Paris, 1961, Jeg - en kvinde, 1965, Min søsters børn-serien (første film 1966), Præriens skrappe drenge, 1970, Nøddebo præstegård, 1974.

G. har altid forstået at respektere de praktiske krav som musikforlæggere og filmselskaber stiller til en komponist, uden at det gik ud over den kunstneriske kvalitet. Den største flid, gennemført akkuratesse og en medfødt evne til at skabe en god folkelig melodi har været denne komponists fornemste aktiver. Fra hans altid varme nodepen er der i årenes løb dryppet et hav af iørefaldende melodier med megen publikumstække og stor gennemslagskraft. Hvem kan ikke nynne med på 77 små snavsede fingre, Mor er den bedste i verden, Jeg har min hest, jeg har min lasso, Hej for dig, Det er sommer, det er sol og det er søndag, Solitudevej, En grimasse, der kan passe, Det er ikke til at se, hvad der er opad eller nedad, Kom når lykken kalder m.m. – G. har udgivet Dans og rytme, 1934, Rytmeskolen, 1936, Moderne rytmer, 1938, Snehvide, et juleeventyr, 1939. For orkester har han bl.a. skrevet Tema med variationer (strygere), Spansk suite. March Indigo o.a. Hans underholdnings- og dansemusik og sange er ofte udgivet under pseudonymer: G. Bonadoni, Spike O'Brien og J. Lacome. Endelig skal nævnes hans revyoperette Nordens Athen (tekst af Alfr. Kjærulf og Carl Arctander), opført på Fønixteatret 1934.

Familie

Forældre: skuespiller Oskar Peter Nielsen (1858-1926) og Christine Petrine Lovise Nielsen (1861-1912). -22.8.1925 i Kbh. (Kapernaums k.) med Aase Tove Jacobsen, født 1.8.1906 i Kbh., d. af lærer Knud Kristian J. (1859-1941) og Anna Christine Elsine Frederikke Vorm (1865-1929).

Ikonografi

Foto.