A.F. Lincke

A.F. Lincke, Andreas Frederik Lincke, 19.2.1819-14.10.1874, musiker. Født i Kbh. (Garn.), død sst. (Garn.), begravet sst. (Garn.). L. lærte at spille klarinet og kom som ung ind ved jyske regiments musikkorps hvorfra han ved dets nedlæggelse 1842 gik til livgarden. Men han beherskede også violinen, og i mere end tyve år var han førsteviolinist i H. C. Lumbyes orkester. Her indtog han en betroet post og udfyldte den med sit musikalske talent og sine ualmindelige teoretiske kundskaber så godt at han i Lumbyes forfald var selvskreven til at vikariere. Også fra anden side havde man øjnene åbne for L.s evner, og han knyttedes i Frederik Høedts hofteatersæson 1855-56 som kapelmester til det succesrige foretagende. 1864 kom det til et brud mellem Lumbye og L., og i sine sidste leveår havde L. kun i kortere perioder fast ansættelse, således 1865 og -71 som musikdirektør i Göteborg og Stockholm. Som komponist og arrangør indtog L. en fremskudt position i dansk musikliv og fortjener fuldt ud den yndest han opnåede ved sine danse og marcher hvoraf mange er trykt. Også i større former gjorde han sig fordelagtigt gældende og aftvinger respekt for balletmusikken til Bournonvilles Den alvorlige Pige 1856, Pontemolle (med V. C. Holm 1866) og til finalen af Fjernt fra Danmark, 1860. Hans arrangementstalent blev der navnlig lagt beslag på fra Casino, og for scenen i Amaliegade tilrettelagde han musikken til vaudevillerne Et enfoldigt Pigebarn, Hyldemor, Plader, Gamle Minder, Halvdelen hver, For Alvor m. fl. Nævnes må også hans udmærkede 8 Violinetuder (udg. af E. Singer 1888) der længe var et påskønnet studieværk. - Krigsråd 1865.