Dansk Biografisk Leksikon

Carl Thielo

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Carl Thielo, Carl August Thielo,  7.2.1707-2.12..1763, musiker, skuespilentreprenor. Født i Kbh, død i Høsterkøb, begravet i Birkerød k. Efter eget udsagn havde T. fra sit ottende til sit tolvte år lært klaverspil i Sachsen. Denne undervisning, som indbefattede et toårigt kursus i generalbas, var imidlertid meget mangelfuld, og først da den berømte hoforganist fra Weimar, musikforfatteren J. G. Walther, tog sig af den musikbegavede yngling kom der gang i studierne. Som attenårig drog T. 1726 tilbage til Kbh. hvor han nedsatte sig som musikpædagog. Det var kun en ussel bestilling dengang; T. påstod selv at han kunde "næppe nære sig for Sult", og det var højst uheldigt når folk mærkede "at Hunger og Kummer ligesom kiger en ud af Øynene". 1739 blev han organist ved Kastelskirken hvor han 1743 mod protest fra præsten fik opført sit passionsoratorium Seelige Betrachtungen unier dem Kreulze Jesu Chrisli. Denne stilling som han varetog i fem år forbedrede dog ikke hans finanser i synderlig grad thi han havde kun 46 rdl. i årlig løn. "Nu giør enhver sin Regning", skriver han, "om jeg som Organist med Kone og Børn derved kunde leve". 1746 udsendte T. en lærebog i musik Tanker og Regler fra Grunden af om Musiken, for dem som vil lære Musiken til Sindets Fornøyelse saa og for dem som vil giøre Fait af Claveer, General-Bassen, og Synge-Kunsten. Den blev udgivet på opfordring af Det musikalske societet og er det første på dansk sprog affattede musikpædagogiske værk der er udkommet i Kbh. Det behandler den almindelige musiklæres hovedlinjer og giver en vejledning i klaverspil, generalbas og sang med træk til interessant belysning af musikforholdene i København.

Støttet af Ludvig Holberg fik T. 30.12.1746 af kongen et privilegium ifølge hvilket det blev ham tilladt i Kbh. at "anrette danske Skuespil efter den Plan, som forhen af Os elskelige Ludvig Holberg er bleven lagt". Han samlede en trup, blandt hvis medlemmer hans purunge datter Caroline fandtes, og 14.4.1747 åbnede den danske komedie i Bergs hus i Læderstræde. Der opstod meget hurtigt uenighed mellem direktøren og skuespillerne som nægtede at spille i en række stykker T. havde skrevet, de tre efterstykker Spøgelset med Klokken, Den nyeste Mode, Den alt forsildig angrede Sviir og treaktskomedien Fruentimmer Huusholdning, alle 1747. Det er til disse stykker Holberg sigter når han et sted taler om nogle "vanskabte og ublu smaa Skuespil, som vare komne for Lyset og var forfattede saaledes, at alle fornuftige Folk væmmedes derved og forargede sig derover". Uenigheden mellem direktøren og personalet antog efterhånden en meget fjendtlig karakter og medførte endogså standsninger af forestillingerne. En aften i midten af juni erklærede aktørerne at de ikke vilde optræde medmindre T. ville forpligte sig til at gøre dem delagtige i privilegiet, og tvunget af deres faste og bestemte holdning måtte den uheldige teaterdirektør gå ind på dette forlangende. Kongen forærede nu aktørerne grund til det nye komediehus på Kongens Nytorv og udstedte et privilegium hvori det bestemtes at T. til gengæld for at han overdrog sine rettigheder til skuespillerne skulle nyde det samme beløb som de fornemste aktører hvilket bestod af seks rdl. om ugen. Selv om T. havde måttet nedlægge sit direktørhverv virkede han dog på forskellig måde ved skuepladsen, bl.a. som musikalsk rådgiver og arrangør, klaverstemmer, nodeskriver og akkompagnatør i orkestret. Denne mangesidige virksomhed gav sig udslag i at T. 1751 begyndte at udgive størstedelen af den musik han i årene frem til sin død arrangerede til brug for Den danske skueplads, dels af sin egen og kollegaen J. H. Freithoffs musik, dels af andre, mest anonyme kompositioner. Det drejer sig om tre bind af De Oder som paa den Danske Skueplads udi Kiøbenhavn ere blevne opførte I, 1751 (2. udg. 1752), II, u.å., III, 1753 og en noget ændret udgave med titlen Musikaliske Comødie-Stykker I-III, 1755. 1761 kom et fjerde bind af komediestykkerne der ikke kan korrespondere med et muligt tidligere forekommende, nu tabt bd. IV, 1754, af oderne, da det indeholder melodier til stykker opført i slutningen af 1750erne. Desuden udgav T. en samling Oden mit Melodien, Kbh. 1754, indeholdende verdslige tyske viser, flest til tekster af Aug. Ossenfelder, et par hæfter dansemusik og en samling Gallanterie-Stykker til Gaveret, 1753. Med iver tog T. fat på sin musikpædagogiskt virksomhed. Hans Tanker og Regler tilfredsstillede ikke længere tidens krav, da "Musikens Gusto forandrer sig hvert tiende Aar", og derfor udgav han 1753 en ny lærebog: Grund-Reglen wie man bey weniger Information sich selbst die Fundamenta der Music und des Claviers lernen kan som dog ikke fik nogen særlig venlig modtagelse i Tyskland. 1762 fulgte Musikalsk Underretning af Messe for Alteret. Havde T. udvist en betydelig flid som udgiver af musikalier og musikpædagogiske arbejder var han ikke mindre energisk som forfatter og litterat. Mest iøjnefaldende er en række bindstærke romaner med mere eller mindre tydeligt udtalt moraliserende tendens. Heller ikke på dette felt var T.s evner overbevisende, men ikke desto mindre står han som den første herhjemme der både bidrog til den realistiske eventyrroman og skabte de første borgerlige romaner på dansk. Til den første art hører Charlotte eller forunderlige Tildragelser med Frøken von Weisensøe I–III, 1757–58 og hans bedste roman Matrosen som bliver Kejser i Muratapa og derefter igjen Matros, 1759 med forbillede i Holbergs Niels Klim, til den anden Vilhelmine eller den rige Kone i America, 1761, og Cecilia eller den ugudelige Datters selsomme Tildragelser, 1763 inspireret af Samuel Richardsons borgerligt patetiske romaner. Endvidere kan nævnes Den unge Uglenspeil, Fruentimmer-Hospitalet og Den borgerlige Hovmesterinde (alle 1759), Den grønne April, 1760, de to sidste med melodier, Den angenemme May-Maaned, 1762, og endelig ugebladet Spionen, 1758. T. havde altid haft høje tanker om sin musikalske virksomhed, hvad der tydeligt lyser ud af hans skrifter. Han ville da også gerne på en eller anden måde have en anerkendelse for sin flid, og 26.1.1757 indsendte han en ansøgning til universitetet hvori han anmodede om at blive benådet med titlen professor; men konsistorium frarådede enstemmigt at bevilge det. 1762 købte T. et husmandssted i Høsterkøb, men døde før han fik installeret sig.

Familie

Forældre: senere organist ved Frelsers k. i Kbh. Johann Hiob T. (1682–1735, gift 2. gang 1712 med Sara Meinertsdatter, død 1725) og Hedvig Behner (død 1708). Gift 1. gang 5.11.1733 (trolovet 6.7.s.å. i Garn.) med Judithe Kielsen, begr. 27.4.1748 i Kbh. (Trin.). Gift 2. gang 1750 (kop. Nic. 24.1.) med Anna Marie Lassen, født 31.7.1736, død tidligst 1813. – Far til Caroline T.

Bibliografi

Th. Overskou: Den danske skueplads II, 1856. V. C. Ravn i Festskr. i anledn. af musikforen.s halvhundred-årsdag I, 1886. Ludv. Holberg: Samtl. comoedier. Jubeludg. ved F. L. Liebenberg III, 1888. L. Koch i Pers. hist. t. 2.r.VI, 1891 173–76. Jul. Martensen i Museum, 1894 I 24–32. C. Thrane: Fra hofviolonernes tid, 1908. E. Nystrøm: Den danske komedies oprindelse, 1918. L. Bobé: Die deutsche St. Petri Gemeinde zu (Copenhagen, 1925 456 502. Torben Krogh i Musikhist. ark. I, 1931–39 1–100. Hakon Stangerup: Romanen i Danm. i det 18. årh., 1936. Fr. Tobiesen i Hist. medd. om Kbh. 3.r.IV, 1940–41 259–77. E. Winkel i Levende musik I, 1942 114f. S. H. Poulsen i Dansk kirkemusikertid. XXXIX-XLI, 1942–44 fl.st. Anne E. Jensen: Studier over europæisk drama i Danm. 1722–70 I–11, 1968. N. M. Jensen i "Hvad Fatter gjør ...", tilegnet Erik Dal, 1982 210f. – Papirer i Kgl. bibl. Ofr. Nanna Schiødt m.fl: Hagens saml. i Det kgl. bibl.).

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Sachsen
den sydøstligste af Tysklands nye delstater, ...Artikel i Den Store Danske
Vilhelmine
1808-1891, dansk prinsesse, datter af Freder ...Artikel i Den Store Danske
generalbas
basso continuo , musikalsk notationssystem og a ...Artikel i Den Store Danske
Kongens Nytorv
Københavns største plads. Torvet blev anlagt ...Artikel i Den Store Danske
Claviers
bjergby med ca. 500 indbyggere i departementet V ...Artikel i Den Store Danske
Weimar
by ved floden Ilm i den tyske delstat Thüringen ...Artikel i Den Store Danske
Kastelskirken
på Østerbro, Københavns Stift, opført 1703-04 i ...Artikel i Den Store Danske
Cecilia
1540-1627, svensk prinsesse, markgrevinde af Baden. ...Artikel i Den Store Danske
akkompagnatør
(af fr. accompagnateur ), musikledsager. ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
NSch
18/07/2011
TKrogh
18/07/2011
  • Læst 381 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki