Hans Nielsen, levede 1606, musiker. N. begyndte sin musikalske løbebane som sangerdreng i Christian IVs kapel og viste sig at være et så lovende talent, at kongen lod ham oplære hos den berømte Giovanni Gabrieli i Venezia. Måske var han der allerede 1599 med sin læremester i kapellet, Melchior Borchgrevink; sikkert er det, at han 1602 blev sendt til Italien hvor han opholdt sig i to år og antog tilnavnet Fonteio. Mulig antyder dette tilnavn at N. skulle være født i Roskilde. Ved sin hjemkomst blev han ansat i kapellet som lutenist og rejste 1606 til Wolfenbüttel for yderligere at uddanne sig på sit yndede og vanskelige instrument hos en udmærket lutspiller ved navn Gregorio Howett. Han kom tilbage 1608, men da Kalmarkrigen brød ud tre år efter blev kapellet delvis opløst, og han gav sig da atter på rejse til udlandet, lod sig immatrikulere (1611) som student ved universitetet i Heidelberg og tilbragte et års tid i huset hos professor David Paræus. 1613 var han i Praha. Derefter tabes hans spor. Han dukker først op på ny da han 1623 blev udnævnt til vicekapelmester i Christian IVs hofkapel i stedet for Mogens Pedersen, hvilken stilling han dog kun beholdt til slutningen af 1624. 1626 har han fået et beløb udbetalt, men hans senere skæbne er ukendt, med mindre det var ham som under navnet Johannes Nicolai fik ansættelse som organist i kapellet 1641 og n.å. kaldes "de unge frøkeners organist". Denne læremester for kongens døtre nævnes sidste gang 1643. Under sit italienske navn Giovanni Fonteio udgav han 1606 i Venezia første del af et Christian IV tilegnet madrigalværk 11 primo libro de madrigali a 5 voci. Samlingen indeholder 21 kompositioner, hvoraf nr. 7 Corre al suo fin genfindes i 2. del af Melchior Borchgrevinks madrigalsamling Giardino novo bellissimo der udkom i Kbh. s.å. Nogen anden del af N.s værk synes ikke udkommet. Han viser sig i sine madrigaler – selv om han ikke når Mogens Pedersen – som en af vore fortrinligste nationale komponister fra Christian IVs tid. Han former sin sats med virkelig kompositorisk fantasi og med et overordentlig fint musikalsk udtryk (udg. med indledning i Dania sonans II, 1966 af J. P. Jacobsen efter det eneste eksisterende fuldstændige eksemplar i Bibliothéque nationale i Paris). Man forstår at Borchgrevink har valgt netop Corre al suo fin til at repræsentere N. i sin samling af samtidige madrigaler. Men også andre af satserne Chiuder gl'occhi vorrei og Fuggi fuggio mio core står på højde med samtidens bedste madrigaler.

Bibliografi

Kancelliets brevbøger 1621-23, 1922 591. – Angul Hammerich: Musiken ved Chr. IVs hof, 1892. S. A. E. Hagen i Hist.t. 6.r.IV, 1892-94 429f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig