Niels Schiørring, 1743 (døbt 8.9.)-6.2.1798, musiker. Født i Sabro, død i Kbh. (Trin.), begravet sst. (Vajsenhusets kgd.). S. har muligvis fået sin første musikalske vejledning af organist A. Lütken i Horsens der nævnes som en bror (halvbror?) til moderen. Han har antagelig tidligt vist særlige anlæg siden han kom til Kbh. som elev af Joh. Ad. Scheibe og senere drog til Hamburg for at studere hos C. Ph. E. Bach som han livet igennem kom til at stå i et nært og hjerteligt forhold til. 1773 blev han ansat som cembalist i Det kgl. kapel og blev samtidig lærer og akkompagnatør for den nyoprettede danske syngeskoles elever. 1775 ved G. Sartis afskedigelse udnævntes han til kgl. kammermusicus med den betydelige gage af 1000 rdl. I denne stilling færdedes han til stadighed ved hoffet og hørte til den betroede kreds der havde det daglige opsyn med kongen. Hans embedspligter, der således ikke udelukkende var af musikalsk art, lod ham dog tid tilovers til forskellige arbejder, blandt hvilke han navnlig omfattede udgivelsen af melodierne til den 1778 udkomne nye salmebog med interesse. Så vidt det lod sig gøre gik han til de originale kilder – hans meget store bibliotek af liturgiske sangbøger ydede ham uvurderlig hjælp – og i erkendelse af harmoniseringens betydning søgte han medarbejderskab hos sin gamle lærer C. Ph. E. Bach og hos den dygtige danske musiker Chr. Ræhs. Resultatet af S.s indsats blev fire liturgiske sangværker. En egentlig salmebog med melodierne trykt ved de enkelte salmer (1783), to koralbøger, den ene med becifret bas (1783), den anden med udsatte mellemstemmer (1781) og endelig en udgave for firestemmigt blandet kor beregnet for de større kirker (1783). De to koralbøger foreligger genudgivet 1978 i fotografisk optryk af Samfundet dansk kirkesang ved Ea Dal der i sit forord gør rede for forholdene omkring deres tilblivelse, og i samfundets årsskrift 1975–76 for S.s arbejde med en koralbog også for de tysktalende menigheder i Kbh., Helsingør og Slesvig-Holsten. Den foreligger kun i håndskreven stand (men med trykt titelblad, forord og register). En del nye melodier hertil er af C. Ph. E. Bach, og udsættelserne af de ældre både til den trykte danske og den utrykte tyske koralbog skyldes i sidste instans denne, således at æren for den høje placering i dansk kirkemusik der har været tillagt S.s koralbog rettelig må overføres på Bach hvis "Zwey Litaneyen aus dem Schleswig-Holsteinischen Gesangbuche" S. i øvrigt også udgav (Kbh. 1786), ligesom han udgav J. A. P. Schulz' "Aandelige Sange" 1784 til tekster i oversættelse ved Edv. Storm. Ud fra sit nøje kendskab til kirkesangen deltog S. anonymt i striden om Chr. Bastholms forslag til en ny liturgi med en sagkyndig lille afhandling Forslag til Kirke-Sangens Forbedring saavel i Kiøbstæder som Landsbyer, 1785. Også den verdslige musik tog S. sig interesseret af og udgav nogle samlinger af blandet indhold Selskabs-Sange med Melodier I-II, 1783–89, (andet binds andet hæfte samlet og komponeret af F. L. Ae. Kunzen), Arier og Sange, Divertissements, Mellemacter etc. af danske og oversatte Syngestykker I-II, 1786–89, et hæfte Blandinger for Sang og Claveer, 1787 der alle giver et udmærket indblik i musikdyrkelsen som den under private former fandt sted i slutningen af 1700-tallet. Endvidere besørgede han udgaver af P. Scalabrinis ouverture til "Kjærlighed uden Strømper" og Pergolesis "Stabat Mater" (1778) i klaverudsættelse baseret på J. A. Hillers udgave 1774 og med B. G. Sporons tekst. Som selvstændigt skabende komponist var han næppe meget produktiv; kendt er kun et lille hæfte Sange ved Prints Christian Friderichs (Chr. VIIIs) Vugge til tekst af Edv. Storm 1787, der uden noget dybere særpræg fortsætter den Schulzske visetradition. Kendt viden om var S.s store samling af noder, afskrifter om musik og af musikerbilleder. 1788 afhændede S. for 800 rdl. sine samlinger til staten, og de blev overflyttet til slottet hvor de stadig stod til hans rådighed. Ved branden 1794 gik størstedelen af de værdifulde skatte tabt. Endnu eksisterer dog kataloget over bogsamlingen.

Familie

Forældre: gårdejer Christen Nielsen S. (1703-tidligst 78) og Gertrud Marie Christiane Giørup (1712–70). -1774 (kop. Nie. 10.1.) med skuespiller Mette Marie Rose, døbt 19.5.1745 i Kbh. (Garn.), død 20.3.1819 sst. (Trin.), d. af kgl. skuespiller Christopher Pauli R. (1723–84) og Gertrud Christensdatter (1722–75).

Ikonografi

Tegn. af Thomas Bruun, 1770 (Deiftsche Staatsbibl., Berlin).

Bibliografi

C. F. Cramers Magazin der Musik II, Hamb. 1784 121. Adresseavisen 3.11.1784, 14.4.1786 og 13.11.1789. Jonas Collin: For historie og statistik II, 1825 191. Th. Overskou: Den danske skueplads III, 1860 37f 42. Charlotte Dorothea Biehl i Hist. t. 3.r.V, 1866–67 289. Th. Laub: Om kirkesangen, 1887 82–89. Samme: Musik og kirke, 1920 126–29. C. Thrane: Fra hofviolonernes tid, 1908. K. L. Rahbeks ungdomskærlighed, 1911 (fot. optr. 1968) = Memoirer og breve XV. Torben Krogh: Zur Gesch. des dänischen Singspiels im 18. Jahrh., 1924. W. Ørbæk: H. W. Warnstedt, 1936.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig