Peder Lem

Peder Lem, Peder Mandrup Lem, 7.6.1758-12.1.1828, violinvirtuos. Født i Kbh. (Nic.), død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Ass.). L. fik undervisning på violin, først af faderen, senere af koncertmester J. E. Hartmann, og kunne i sit 12. år udføre "endog de allervanskeligste concertos og solos, så at man ikke uden beundring kan anhøre det", som der stod at læse i "Adresseavisen" efter at drengen havde debuteret som solospiller ved en koncert i Det musikalske selskab i Rådhusstræde 1.2.1770. N.å. blev han optaget som elev i Det kgl. kapel og rejste tyve år gammel med kongelig understøttelse til udlandet hvor han synes i længere tid at have opholdt sig i Wien og i Venezia. I nov. 1783 vendte han hjem og gav 11.2.1784 på Det kgl. teater en koncert hvor han vandt stormende bifald ved sin overordentlige færdighed, sit smagfulde foredrag, særlig i adagioen, og sin ualmindelig elegante bueføring. Ansat igen i kapellet fra 1785 blev han 1793 udnævnt til solospiller og leder af kapellets nyoprettede violinskole med titel af professor, en hædersbevisning der på den tid sjældent blev hans kaldsfæller til del. Fra sin offentlige virksomhed trak han sig forholdsvis tidligt tilbage, optrådte sidste gang på koncert 1809 og gik af 1811. Hans pengeaffærer var hele hans liv yderst derangerede, og det bødede ikke på dem at han i sine sidste teaterår oppebar den for den tid betydelige gage af 1200 rdl. Hans kompositioner synes ikke at have været talrige; det vides at der ved den ovenfor omtalte koncert opførtes to symfonier og en violinkoncert af ham, den sidste trykt i Wien 1785. Endvidere er et oratorium Christi Kirke til tekst af W. H. F. Abrahamson opført i fasten 1785 på Christiansborg. Trykt herhjemme blev i hvert fald 12 Menuetter, 6 til Dans og 6 til Fornøjelse, 1784. – Tit. professor 1793.