Waldemar Wolsing, Waldemar Osvald Wolsing, 3.5.1910-7.8.1993, oboist, foreningsformand. Født i Hellerup. I gymnasieårene fik W. fra 1927 Sv. Chr. Felumb som lærer. Efter studentereksamen 1919 fra Øster Søgade tog han filosofikum 1930 og studerede en kort tid teologi for derefter udelukkende at hellige sig oboen. Han blev 1933 elev af radiosymfoniorkesterets solooboist Henry Munck til 1935 med studieophold i Paris 1932 og 1937 (Louis Bleuzot) og 1950, 1953, 1961 sst. (Marcel Tabuteau). I begyndelsen af 1930erne sluttede han sig til kredsen af unge, talentfulde og ambitiøse musikere om komponisten Aksel Agerby hvor denne som formand for Det unge tonekunstnerselskab øvede stor indflydelse på sine unge kolleger. 1933 var W. medstifter af Unge tonekunstneres orkester. Her fandt W.s evner som leder og organisator deres første naturlige virke. 1941 blev han medlem af Statsradiofoniens orkester som 3. oboist og engelsk hornblæser, 1946-66 som solooboist. Fra 1942 var han formand for orkesteret og medvirkede stærkt til at det 1947-48 blev udvidet til 92 mand. Udvidelsen til et fastansat symfoniorkester blev et meget markant vendepunkt i orkesterets historie. Ved de følgende års store koncertturneer til udlandet blev det deltagelsen 1950 i Edinburgh festival under Fritz Busch der gav DRS status af europæisk førende symfoniorkester. Sammen med musikafdelingens ledere virkede W. med aldrig svigtende energi. På orkesterets interne tjenstlige og ansættelsesforhold fik han ligeledes stor indflydelse. Det lykkedes ham at reorganisere en privat pensionskasse ved flere fremragende solistkoncerter (Maria Callas, Boris Christoff m.fl.). De vanskelige akustiske forhold for orkesteret, de helt umulige ventilationsforhold i koncertsalen, orkesterets ferieforhold og overgang til tjenestemandsstatus var alle forhold som W. tog del i, og problemerne blev løst i et ikke altid gnidningsfrit samarbejde med administrationen. W. udførte alene to menneskers arbejde på sine pladser og var ude for et stort personligt arbejdspres. 1960 tog W. initiativet til orkesterets rejse til Færøerne i et forsøg på at genoprette det gode forhold til befolkningen efter sammenstødene i Klaksvig mellem danske myndigheder og beboerne. Det lykkedes.

W.s rigdom på ideer, hans selvtillid og ofte forbløffende evne til at få udenforstående til at indgå i et virksomt og interesseret samarbejde som sponsorer og arrangører har sat sit præg på orkesterets udvikling. Når dertil kom en udpræget sans for festivitas og ceremoniel, en ægte kærlighed til det skønne i kunsten, må han for eftertiden stå som den formand der valgt af sine orkesterkolleger har opnået de største resultater i sin formandstid, og hvis navn altid vil mindes i tilknytning til Danmarks radios symfoniorkesters historie.

Familie

Forældre: manufakturhandler, senere revisor Osvald Vilhelm W. (navneforandring 1905 fra Volsing) (1880-1951) og Martine Elise Eliasen (1882-1942). Gift 1. gang 29.9.1934 (Dyssegård) med senere oversætter Kirsten Thykier, født 9.4.1915 på Frbg. (Jesusk.), død 11.5.1969 i Bagsværd (gift 2. gang med direktionssekretær Alfred Oluf Rettinger, 1901-77), d. af billedhugger Niels Rasmussen T. (1883-1978) og læge Ellen Marie Kruse (1885-1969). Ægteskabet opløst 1937. Gift 2. gang 22.10.1938 i Kbh. (b.v.) med kunstmaler Ingrid Johanne Wichmann, født 2.10.1903 i Middelfart, d. af skibsprovianteringshandler, senere repræsentant Sofus W. (1872-1943) og Pauline Østerbye (1874-1937).

Udnævnelser

R. 1950. R1. 1960.

Ikonografi

Mal.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig