Catharine Simonsen, Catharine Elisabeth Simonsen, f. Rysslaender (Ryssländer, Rysslander), 7.3.1816-3.5.1849, operasanger. Født i Kbh. (Trin.), død sst. (Slotsk.), begravet sst. (Holmens). Faderen var finsk, moderen svensk, og deres musikalske begavelse gik i arv til datteren som allerede i otteårsalderen fik sangundervisning og 1829 blev elev på Sibonis konservatorium. Skønt hun ikke var fyldt femten år lod han hende (25.9.1830) debutere på Det kgl. teater som den unge, muntre brud i syngespillet Marie. Stemmen var imponerende, en stor sopran, blød og varm i klangen, og hun var dertil musikalsk og sikker i sin fremtræden. Der var stof i hende til en guldfugl for operaen, og hun fik straks et repertoire; 1834 blev hun kgl. ansat. Men så begyndte vanskelighederne. Virtuosbarnets mere børnerige end harmoniske ægteskab bidrog til at svække hendes arbejdsevne og -lyst i så høj grad at direktionen allerede 1.1.1836 afskedigede hende uden pension, dog med håbet om at hun ville genoptage sin karriere. Hun vendte da også tilbage, genhilst af publikum som madame Voltisubito i Recensenten og Dyret (8.4.1837). Stemmen havde hun i behold, Jenny Lind beundrede især dens mellemleje, men dramatisk udviklede hun sig ikke; spillet var konventionelt, og det syntes nærmest en tilfældighed om rollen klædte hende, som fx Angela i Den sorte Domino. Derimod blev koncertsalen hendes ubestridte forum, og under 40'ernes begejstring for den italienske musik var hun den danske sangerinde som i værker af Donizetti, Bellini, Rossini og den unge Verdi dygtigst tog kampen op med de fremmede sangere på Hofteatret. Ligesom italienernes primadonna, madame Forconi, udnævntes hun 1843 til kammersangerinde, og s.å. udtalte Felix Mendelssohn-Bartholdy i Berlin sig meget anerkendende om hendes stemme. Men kun 32 år gammel optrådte S. sidste gang 20.11.1848 som Donna Anna i Don Juan, og nogle måneder senere døde hun i barselseng fra otte ukonfirmerede børn, blandt hvilke var Fanny S., mor til sangeren Erik Schmedes og komponisten Hakon Schmedes, samt Ernesta S., mor til Gerda Christophersen.
Forældre: farversvend, senere -mester Niels R. (ca. 1781–1845) og Juliane Marie Strøm (1785–1846). Gift 3.10.1834 i Kbh. (Slotsk.) med bratschist, senere kgl. kapelmusicus Sophus S., født 25.12.1810 i Svendborg, død 11.2.1857 sst., s. af stadsmusikant og organist Gregers Hiort S. (1763–1843) og Anne Elisabeth Petersen (1771–1845). - Mor til Niels Juel S.
Mal. af E. Bærentzen, 1845 (Det kgl. teater), litograferet af samme. Tegn. af samme (Teatermus.).
Selmers nekrologiske saml. II, 1852 221–24. Th. Overskou: Den danske skueplads V, 1864. Gerda Christophersen: Memoirer, 1919 16–19.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki