Ejnar Forchhammer

Ejnar Forchhammer,  19.6.1868-15.8.1928, operasanger. Født i Kbh. (Frue), død i München, urne på Bispebjerg. Trods en udpræget artistisk evne var det F.s oprindelige mening at gå skolepædagogens vej. Efter at han 1887 var blevet student fra Herlufsholm tog han 1894 magisterkonferens i matematik; men længe varede det ikke før interessen for sangen fortrængte alt andet. Allerede i sin studietid havde han taget sangundervisning hos Sextus Miskow, en undervisning han senere fortsatte hos den berømte Wagnerfremstiller Julius Lieban i Berlin, derefter hos den danskfødte Leipzigsangpædagog L. C. Tørsleff og endelig hos den navnkundige Sbriglia i Paris. Ifølge hele sit kunstneriske anlæg, sin levende fremstillingsevne og sit glansfulde stemmemateriale var F. den fødte heltetenor, et fag inden for hvilket der netop, ikke mindst takket være den fremherskende Wagnerdyrkelse, lå store karrieremuligheder. F. søgte straks målbevidst til tyske scener. Allerede 1895 havde han debuteret i Lübeck som Lohengrin hvorefter han 1896-1902 virkede ved Dresdeneroperaen, 1902-12 ved operaen i Frankfurt a. M. og endelig 1912-16 ved operaen i Wiesbaden. Foruden de store Wagnerpartier gjorde den allerede tidligt berømte sanger sig også i høj grad gældende i roller som Florestan i Fidelio, Pedro i Dalen og Canio i Bajadser. Først og sidst var det dog Wagnerpartierne, og ikke mindst Tannhäuser der udløste F.s sceniske og sanglige evne. Ikke for ingen ting fik den danskfødte kunstner navnet "Der Tannhäuser" i Bayreuthmesterens eget fædreland, og med rette thi få har gennemlevet og gengivet den wagnerske Minnesangerskikkelse med større kunstnerisk glød og fantasi end han. Som den litterært dannede mand nedfældede F. ofte sine tanker og meninger i bog- eller artikelform; mest kendt blev typisk nok netop hans arbejde Om Richard Wagner og hans Tannhäuser, 1910. 1919 vendte F. tilbage fra det krigshærgede Tyskland og forsøgte bl.a. ved en Tannhäuser-optræden på Det kgl. teater at vinde fast fodfæste i dansk musikliv, men selv om han en kortere tid endog ansattes som operainstruktør og udfoldede en flittig virksomhed som musikjournalist og pædagog gik det dog ham, som så mange andre der har været for længe borte hjemme fra, han fandt ikke rigtig fodfæste. Syg og træt opgav han kampen og flyttede 1926 til München.