Emilie Ulrich, 26.11.1872-31.1.1952, operasanger. Emilie Ulrich stammer fra en slægt med udprægede musikalske traditioner. Hendes morfar var Christian Faaborg der i en årrække spillede en fremtrædende rolle inden for Det kgl. teaters operapersonale som heltetenor. Da Emilie Ulrich som fjortenårig kom til København begyndte hun sine studier hos den skattede sangpædagog Sophie Keller (se Henrik Rung) og fortsatte dem senere hos H. Goetze i Leipzig. 1894 debuterede hun på Det kgl. teater som Margrethe i Mefistofeles hvorefter hun blev knyttet fast til operascenen som hun kom til at tilhøre i den glansfulde periode da Johan Svendsen virkede som kapelmester, omgivet af medspillende som Vilhelm Herold, Helge Nissen, Albert Høeberg, Margrethe Lendrop, Johanne Krarup-Hansen og Ida Møller.

Det der bar hendes kunstnergerning var først og fremmest et lyrisk sind, en fin sans for det kvindelige temperaments sarte følelsesafskygninger. Dette gav sig også til kende i hendes lyse lyriske sopranstemmes timbre. Rustet med denne kunstneriske overbevisende evne skabte hun en lang række figurer, blandt hvilke særlig må nævnes grevinden i Figaros Bryllup, Zerlina i Don Juan, Pamina i Tryllefløjten, Rosina i Barberen i Sevilla, Julie i Romeo og Julie, Lotte i Werther, Santuzza i Cavalleria rusticana, Nedda i Bajadser, Martha i Dalen, marskalinden i Rosenkavaleren og Mimi i La Bohème, en skikkelse der kom til at betyde uhyre meget for det danske publikums indstilling over for Puccinis kunst. Emilie Ulrichs sans for det romantisk følelsesbetonede kom ikke mindst til at præge hendes fremstilling af de Wagnerske skikkelser, blandt hvilke særlig må fremhæves Senta i Den flyvende Hollænder, Eva i Mestersangerne og Elsa i Lohengrin. Også inden for dansk operakunst har Emilie Ulrich ydet en betydningsfuld indsats; blandt hendes danske roller står i første række Gulnare i Aladdin og Aase i Drot og Marsk, en skikkelse der gav et fortættet udtryk for finstemt dansk romancepoesi.

Også uden for teatret, fra hvilket hun trak sig tilbage 1917, gjorde Emilie Ulrich en værdifuld indsats, dels som romancesanger, dels som fortolker af klassisk musik i Cæciliaforeningen. - Kammersanger 1906.

Familie

Emilie Ulrich blev født i Freerslev, Sorø amt, død i København, begravet samme sted (Vestre). Forældre: læge Otto Christian Haaber Boserup (1841-1923) og Anna Thomine Faaborg (1848-1930). Gift 21.7.1899 i Freerslev med løjtnant af infanteriet, senere oberstløjtnant Kay Justus Sigismund Ulrich, født 21.12.1866 på Juellinge, Hellested sogn, død 18.7.1926 i København, søn af forstinspektør under Bregentved Georg Alexander Ulrich (1831-84) og Doris Kemp (1836-1909).

Udnævnelser

Ingenio et arti 1917.

Ikonografi

Malet af Gabriel Jensen, 1920 og af W. Meinhard, 1924, tegnet af samme, 1925 (Teatermus.). Silhouet klippet af Kirsten Wiwel, 1927 (Kgl.bibl.). Foto.

Bibliografi

Interview i Bed. aften 21.11.1942. – Max Müller i Musik I, 1917 79f. G. Skjerne i III. tid. 27.5.1917. Politiken 20.12.1925. N. Sch[iørring] i Berl. tid. 1.2.1952.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig