Erik Schmedes

Erik Schmedes, Erik Anton Julius Schmedes, 27.8.1868-21.3.1931, operasanger. Erik Schmedes, der stammede fra en gennemmusikalsk slægt og var søstersøn af kammersanger N.J. Simonsen, blev oprindelig uddannet som pianist. Det skulle dog ikke blive inden for dette område han fandt sit egentlige kunstneriske felt; udstyret med en klangfuld baryton uddannedes han først hos Rothmühl i Berlin, Ress i Wien og senere hos Padilla y Ramos i Paris, hvorefter han 1891 fik sin debut som dramatisk sanger på operaen i Wiesbaden som Valentin i Faust. Han vakte straks en vis opmærksomhed i tyske operakredse og kom efter at have sunget i Nürnberg og Hamburg 1896 til Dresden hvor han, på foranledning af den tidligere operasanger, direktør for Hamburg Stadttheater Bernhard Pollini, hos den kendte konservatorielærer, sangpædagogen August Iffert fik lagt sin lyse baryton om til tenor.

Fra 1898 virkede han i 25 år ved hofoperaen i Wien hvor der var rig lejlighed til gennem personligheder som Gustav Mahler, Felix Weingartner og Franz Schalk at lære de ægte Wagnerske traditioner at kende. Med sin stemmestyrke og maskuline kraft, velegnet til de førende Wagnerpartier vakte Erik Schmedes ikke alene opsigt på Wieneroperaen, men også ved festspillene i Bayreuth hvor han 1899–1906 sang Siegfried og Parsifal. Omfanget af Erik Schmedes' vokale og øvrige kunstneriske spændvidde og hans dominerende position i Wiens operaliv fremgår af, at han foruden Wagnerrepertoiret også beherskede så forskellige partier som Tamino i Tryllefløjten, Florestan i Fidelio, Manrico i Troubadouren og Othello.

Erik Schmedes bevarede livet igennem sit danske statsborgerskab, men optrådte sjældent herhjemme. En planlagt gæsteoptræden 1911 på Det kgl. teater i tre Wagnerpartier kom ud for voldsom kritik og måtte opgives. Man fattede ikke at han med de mange opgaver, han havde på Wieneroperaen, kun havde kunnet overkomme at indstudere det ene parti Lohengrins, på dansk. Situationen kunne ikke undgå at vække forståelig bitterhed hos ham. 1919 koncerterede han dog en enkelt gang i Tivoli sammen med datteren Dagmar Schmedes (f. 1900) der samme år havde haft debutkoncert i Wien. Hun sang til ind i 1950'erne bl.a. i Wien, Bayreuth, Paris, Milano, Rom og Amsterdam, og medvirkede i grammofonindspilninger af Valkyrien (1950–53, Wilhelm Furtwängler) og Elektra (1951).

Østrigsk kammersanger 1901.