Ida Møller

Ida Møller, Ida Christina Møller,  2.7.1872-10.8.1947, operasanger. Født i Hull, død på Frbg., urne på Holmens kgd. M., der blev uddannet i sang af Sophie Keller, debuterede 28.10.1894 som Nattens dronning i Tryllefløjten. Debut'en, der viste at den unge sanger ejede en klokkeren koloraturstemme, gav løfter om en smuk fremtid, og 1896 blev hun fast ansat ved Det kgl. teater hvor hun i løbet af kort tid fik en fremskudt stilling i repertoiret. Trods sin store succes arbejdede hun med største energi videre på uddannelsen af sin stemme, bl.a. under studieophold i Paris hvor hun var elev af Devilliers. 1910-13 var hun under den Liebman-Heroldske periode ansat ved Dagmarteatret, men vendte derefter straks tilbage til scenen på Kongens Nytorv hvis kunstnerstab hun tilhørte indtil 1926 da hun tog sin afsked (sidste optræden 30.5.). 1929 spillede hun på teatret som gæst. Med sin lyse og rene sopran der havde en skær og yndig timbre blev M. hurtigt en af vor operas mest yndede kunstnere. Hendes charmerende og livfulde fremstilling gjorde hende til en fremragende fortolker af en række af operalitteraturens muntre og skælmske figurer, ikke mindst de mozartske der, også i kraft af hendes usvigeligt sikre stilsans, blev mesterlige præstationer. Smukt udtryk fandt hun også for det rørende, det naive, det lyriske, egenskaber der ofte kom hende til gode i klassiske operaer og syngespil. Blandt hendes mange roller kan nævnes Vilhelmine i Ungdom og Galskab, Siebel og Margarethe i Faust, Eurydice og Eros i Glucks Orfeus, Blonde i Bortførelsen fra Seraillet, Zerlina i Don Juan, Susanna i Figaros Bryllup, Aase i Drot og Marsk, Zerlina i Fra Diavolo, Martha i Evangeliemanden, Javotte i Kongen har sagt det, Philine i Mignon. Rosina i Barberen i Sevilla og Skovfuglen i Tannhäuser. M. udfoldede desuden en udstrakt koncertvirksomhed, bl.a. sang hun ofte i Cæciliaforeningen hvor hun i klassiske værker gjorde sig smukt gældende. – Kgl. kammersangerinde 1907. – Ingenio et arti 1926.