Ida Møller, Ida Christina Møller, 2.7.1872-10.8.1947, operasanger. Født i Hull, død på Frbg., urne på Holmens kgd. M., der blev uddannet i sang af Sophie Keller, debuterede 28.10.1894 som Nattens dronning i Tryllefløjten. Debut'en, der viste at den unge sanger ejede en klokkeren koloraturstemme, gav løfter om en smuk fremtid, og 1896 blev hun fast ansat ved Det kgl. teater hvor hun i løbet af kort tid fik en fremskudt stilling i repertoiret. Trods sin store succes arbejdede hun med største energi videre på uddannelsen af sin stemme, bl.a. under studieophold i Paris hvor hun var elev af Devilliers. 1910-13 var hun under den Liebman-Heroldske periode ansat ved Dagmarteatret, men vendte derefter straks tilbage til scenen på Kongens Nytorv hvis kunstnerstab hun tilhørte indtil 1926 da hun tog sin afsked (sidste optræden 30.5.). 1929 spillede hun på teatret som gæst. Med sin lyse og rene sopran der havde en skær og yndig timbre blev M. hurtigt en af vor operas mest yndede kunstnere. Hendes charmerende og livfulde fremstilling gjorde hende til en fremragende fortolker af en række af operalitteraturens muntre og skælmske figurer, ikke mindst de mozartske der, også i kraft af hendes usvigeligt sikre stilsans, blev mesterlige præstationer. Smukt udtryk fandt hun også for det rørende, det naive, det lyriske, egenskaber der ofte kom hende til gode i klassiske operaer og syngespil. Blandt hendes mange roller kan nævnes Vilhelmine i Ungdom og Galskab, Siebel og Margarethe i Faust, Eurydice og Eros i Glucks Orfeus, Blonde i Bortførelsen fra Seraillet, Zerlina i Don Juan, Susanna i Figaros Bryllup, Aase i Drot og Marsk, Zerlina i Fra Diavolo, Martha i Evangeliemanden, Javotte i Kongen har sagt det, Philine i Mignon. Rosina i Barberen i Sevilla og Skovfuglen i Tannhäuser. M. udfoldede desuden en udstrakt koncertvirksomhed, bl.a. sang hun ofte i Cæciliaforeningen hvor hun i klassiske værker gjorde sig smukt gældende. – Kgl. kammersangerinde 1907. – Ingenio et arti 1926.

Familie

Forældre: købmand, senere kontorchef i DFDS Charles M. (1843-93, gift 2. gang 1883 med Emilie Frederikke Weibel, 1855-1918) og Emily Watson (1847-81). Ugift.

Ikonografi

Mal. af Luplau Janssen ca.1900. Tegn. af P. S. Krøyer, 1907, C.

Bayer, E. Krause og Fr. Andersen (Kgl.bibl.). Silhouet af Kirsten Wiwel, 1924 (sst.). Tegn. af W. Meinhardt og Gerda Ploug Sarp, begge 1926. Foto.

Bibliografi

Max Müller i Teatret XIX, 1919 38f. Politiken 28.11.1919. Hugo Seligmann sst. 1.7.1942. Axel Kjerulf sst. 11.8.1947. Berl.tid. 31.5.1926. [Th. Lumbye] i Socialdemokraten 27.11.1944. C. J. Buchwald i Discophilen, 1944-45 nr. 8.

Kommentarer (2)

skrev Finn Larsen

I noterne til Ida Møller omtales en Max Muller. I den trykte udgav hedder han Müller, og det hedder han også alle andre steder, hvor jeg er stødt på ham. Han var bas og ansat på DKT i begyndelsen af det 20. årh. Han er ikke selvstændigt optaget i DBL.
Med venlig hilsen
Finn Møller Larsen

svarede Anne Albrecht

Kære Finn Larsen

Tak for din rettelser, der nu er ført ind.

bh
Anne Albrecht

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig