Dansk Biografisk Leksikon

Ingeborg Nørregaard Hansen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Ingeborg Nørregaard Hansen,  25.6.1874-9.8.1941, operasanger. Født på Frbg, død i Kbh., urne på Holmens kgd. N. H. fik sin sanglige uddannelse først her i landet hos Sophie Keller, senere i Dresden hos den berømte Kutschbach. 1899 debuterede hun på Det kgl. teater som Senta i Den flyvende Hollænder og fik 1901 fast ansættelse, afgik 1926, men optrådte 1930 som gæst. Debutpartiet blev i virkeligheden retningsbestemmende for hele N. H.s indsats på vor operascene. Det område, inden for hvilket hendes ægte lyriske følelse og fine kvindelighed fik sin smukkeste udfoldelse, var netop de unge romantiske kvindeskikkelser hos Richard Wagner som Elsa i Lohengrin, Elisabeth i Tannhäuser og Sieglinde i Valkyrien og som modbillede til disse tragisk betonede kvinderoller den lyse og muntre Eva i Mestersangerne. Når N. H. levendegjorde de Wagnerske kvinder på scenen følte man, at hun opfattede dette som et virkeligt kald. Hun var en af de berømteste Wagnerfortolkere der under Johan Svendsens ledelse havde lært den store Wagnerstil som hun yderligere gjorde sig fortrolig med gennem en række studierejser til Berlin, München og Bayreuth. Uden for dette væsentlige område i hendes kunstneriske skaben grupperede der sig en række andre skikkelser, præget af den samme menneskelighed, poesi og sikre musikalitet, blandt andre Elvira i Don Juan, Violetta i La Traviata og Aase i Drot og Marsk. 1919 udnævntes N. H. til kgl. kammersangerinde. – Ingenio et arti 1926.

Familie

Forældre: cand.jur., fuldmægtig Sophus Vilhelm Hansen (1834-1903) og Alvilda Christine Nørregaard (1840-1920). Ugift.

Ikonografi

Silhouet af Kirsten Wiwel (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

I. N. H. i 111. tid. 14.1.1917. – P. Gradman i Teatret XXIII, 1924 nr. 18.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Lohengrin
romantisk opera i tre akter af Richard Wagner ...Artikel i Den Store Danske
Bayreuth
by ved floden Roter Main i den tyske delstat ...Artikel i Den Store Danske
Richard Wagner
Wilhelm Richard Wagner , 22.5.1813-13.2.1883 ...Artikel i Den Store Danske
musikalitet
i snæver betydning evnen til at opfatte musik som no ...Artikel i Den Store Danske
Tannhäuser
egentlig Tannhäuser und der Sängerkrieg auf War ...Artikel i Den Store Danske
Dresden
hovedstad i den tyske delstat Sachsen. Dresde ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
TKrogh
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki