Ingeborg Nørregaard Hansen

Ingeborg Nørregaard Hansen,  25.6.1874-9.8.1941, operasanger. Født på Frbg, død i Kbh., urne på Holmens kgd. N. H. fik sin sanglige uddannelse først her i landet hos Sophie Keller, senere i Dresden hos den berømte Kutschbach. 1899 debuterede hun på Det kgl. teater som Senta i Den flyvende Hollænder og fik 1901 fast ansættelse, afgik 1926, men optrådte 1930 som gæst. Debutpartiet blev i virkeligheden retningsbestemmende for hele N. H.s indsats på vor operascene. Det område, inden for hvilket hendes ægte lyriske følelse og fine kvindelighed fik sin smukkeste udfoldelse, var netop de unge romantiske kvindeskikkelser hos Richard Wagner som Elsa i Lohengrin, Elisabeth i Tannhäuser og Sieglinde i Valkyrien og som modbillede til disse tragisk betonede kvinderoller den lyse og muntre Eva i Mestersangerne. Når N. H. levendegjorde de Wagnerske kvinder på scenen følte man, at hun opfattede dette som et virkeligt kald. Hun var en af de berømteste Wagnerfortolkere der under Johan Svendsens ledelse havde lært den store Wagnerstil som hun yderligere gjorde sig fortrolig med gennem en række studierejser til Berlin, München og Bayreuth. Uden for dette væsentlige område i hendes kunstneriske skaben grupperede der sig en række andre skikkelser, præget af den samme menneskelighed, poesi og sikre musikalitet, blandt andre Elvira i Don Juan, Violetta i La Traviata og Aase i Drot og Marsk. 1919 udnævntes N. H. til kgl. kammersangerinde. – Ingenio et arti 1926.