Julius Schwartzen

Julius Schwartzen, 11.12.1802-25.7.1875, operasanger. Født i Kbh. (Cit.), død sst. (Frbg.), begravet på Frbg. S. var på fædrene side af Ludvig Holbergs slægt. 1821 blev han student fra Roskilde, men opgav en embedseksamen for at få sin smukke sangstemme – en arv fra moderen der i nogle år havde tilhørt teatret – uddannet hos G. Siboni, og 16.9.1826 debuterede han som Louis i Slottet Montenero på Det kgl. teater hvor han n.å. blev kgl. ansat. I henved 30 sæsoner var S. en yndet tenor der med flid udnyttede stemmens muligheder; dens timbre var indsmigrende, og allerbedst lød den når han skulle udtrykke vemodsfuld inderlighed. Stilfuld og nydelig var han som den unge fru Heibergs partner i vaudevillerne Køge Huskors og De Danske i Paris da de var nye; han udførte lyriske partier som Max i Jægerbruden, Guillaume i Elskovsdrikken, Raimbaud i Robert af Normandiet, Conrad i Hans Heiling og havde tilstrækkelig stemmebøjelighed til koloraturer (Slottet ved Etna). Adam Oehlenschläger vidnede at titelrollen i Joseph og hans Brødre var en af S.s mest klædelige opgaver, og som Eleazer i Jødinden omsatte han sin musikalske følsomhed til patriarkalsk højhed. Men en lyrisk tenorstemme slides let, og hen imod slutningen af sin bane ombyttede han en stor del af sit operarepertoire med mindre gammelmandsroller i skuespillet. Født dramatisk var S. ikke; han hjalp sig igennem med smag og korrekthed. 5.1.1857 optrådte han sidste gang som Dan i Joseph og hans Brødre, og inden han gled over til sit otium varetog han regissørembedet til juli 1859. G Stukket i rolle af C. V. Bruun, 1829. Mal. af C. A. Schliesner, 1840 (Det kgl. teater). Litografi 1851.