Lone Koppel, Lone Herman Koppel, 20.5.1938, operasanger. Som sine komponerende og spillende brødre Thomas og Anders og søsteren, pianisten Therese, er Lone Koppel opvokset med musik, og hendes vej gik helt naturligt til Det kgl. da. musikkonservatorium hvor hun fik professor Dora Sigurdsson som lærer. Allerede i studietiden optrådte hun offentligt sammen med sin far Herman D. Koppel, men først efter studier ved Operaakademiet og en debutkoncert (1961) kom det afgørende gennembrud i rollen som Musette ved genoptagelsen 6.9.1962 af Det kgl. teaters veltjente opsætning af G. Puccinis La Bohème. Anmelderne roste både "det sikre dramatiske greb" og "en stemme, hvis rejsning allerede på nuværende tidspunkt giver usædvanlige løfter for fremtiden". Samme aften debuterede også tenoren Willy Hartmann med stor succes. Det blev disse to der sammen med aftenens Marcel, Ib Hansen, to år senere i eminent samspil sikrede TV-operaen en af dens største folkelige succeser nogensinde, Puccinis Tosca i Holger Bolands instruktion.

Lone Koppel havde da allerede etableret sig solidt i Det kgl. teaters repertoire. Fraset en afstikker til operaen i Kiel 1964–66 (hvor hun dog stadig gæstesang på Det kgl. teater) skulle hun blive det følgende tiårs mest anvendte sopran med en hel række af store roller: Santuzza i Cavalleria rusticana. Elisabeth i Tannhäuser, Senta i Den flyvende Hollænder, titelrollerne i Fidelio og Ariadne på Naxos, hovedrollen i broderen Thomas Koppels Historien om en moder, titelrollen i Salome ("en betydelig præstation placeret på det rette tidspunkt i hendes karriere", 1966) og Tosca da Det kgl. teater genoptog operaen i 1967. I netop dette parti har hun formået at hævde sig mod så betydelige gæstesangere som fx Tito Gobbi. Især den fremragende østtyske instruktør Götz Friedrich der af operachefen hentedes til Kgs. Nytorv forstod at udnytte Lone Koppels spændende sceniske udstråling i Simone Boccanegra, 1968, Eugen Onegin, 1970 og Trubaduren, 1971. Blandt hendes stærke scenepræstationer fra disse år tæller også Marie i Wozzeck, 1971 og titelfiguren i Katerina Ismailova, ligesom hun sang Lady Macbeth i faderens Shakespeare-opera 1970 og var flittigt benyttet i radio og TV (bl.a. Janáček-operaerne Katja Kabanova og Jenufa).

I 1973 tog Lone Koppel orlov fra Det kgl. teater for at følge sin mand til den australske opera i Jørn Utzons nye operahus i Sydney. Her rådede teatret over adskilligt flere sangerinder i hendes lyrisk-dramatiske stemmefag, og hun kom ikke i samme grad til at præge repertoiret. Foruden en række af de roller hun allerede havde sunget i Danmark kom hun også til at prøve kræfter med bl.a. Jenny i Mahagonny. Fra 1978 og frem til 1994 var Lone Koppel atter at finde på Det kgl. teater hvor hun af nye roller bl.a. påtog sig Lady Macbeth i den danske førsteopførelse af Verdis Shakespeareopera (1980) og rollen som Elektra i R. Strauss' opera af samme navn. I 1980'erne gik hun mere over til at synge partier i mezzofaget. Gennem årene har Lone Koppel sunget på flere andre udenlandske scener, og hun har været en regelmæssig gæst i danske koncertsale, oftest med musik af faderen på programmet. Hun har desuden virket som underviser i dramatik på Opera-akademiet og operainstruktør, bl.a. af Drot og Marsk på Det kgl. teater 1993. Lone Koppel har modtaget en række hædersbevisninger, bl.a. Elisabeth Dons' mindelegat 1957, Tagea Brandts rejselegat 1971 og kammersanger Vilh. Herolds legat 1988.

Familie

Lone Koppel blev født i København. Forældre: pianist, komponist Herman D. Koppel (1908-98) og Edel Vibeke Clausen-Bruun (1909–76). Gift 1. gang 15.6.1961 i København (Vartov) med Erik Cosman Lindgren, født 11.1.1939 i København, søn af departementschef Erik Lindgren (født 1901) og Inger L. C. Levysohn (født 1910). Ægteskabet opløst 1966. Gift 2. gang 30.4.1969 i Søllerød (b.v.) med operadirektør, pianist John Winther, født 20.3.1933 i København, søn af overtjener Ove Winther og Inger Thorsted Mortensen. Ægteskabet opløst. Gift 3. gang 23.7.1983 i Stockholm med operasanger Björn Asker, født 23.9.1941 i Stockholm, søn af musikdirektør Hilding Asker og May Lindquist.

Udnævnelser

R1 1991.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Fl. Behrendt i Weekendavisen 22.9.1978 (om familien Koppel).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig