Dansk Biografisk Leksikon

Louise Sahlgreen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Louise Sahlgreen, Louise Rudolfine Sahlgreen,  17.9.1818-15.8.1891, operasanger. Født i Kbh. (Petri), død sst. (Slotsk.), begravet sst. (Holmens). Kun tolv år gammel kom S. ind på det med nationalscenen dengang forbundne musikkonservatorium, 1836 blev hun korist, og 4.9.1842 debuterede hun som barnet Gemmy i Wilhelm Tell. Denne og lignende drengeroller, fx pagerne i Hugenotterne og i Figaros Bryllup blev i de unge år hendes speciale. 1845 fik hun kgl. ansættelse. S.s styrke lå i det musikalske og i en betydelig sangteknisk kunnen, bibragt hende af den italienske kapelmester Paolo Sperati ved Hofteatret. Stemmens register strakte sig fra høj sopran til alt og tillod hende derfor at synge et stort repertoire, fx Alice i Robert af Normandiet, Jenny i Den hvide Dame og Anna i Jægerbruden; dens hårfine renhed og egalitet viste sig navnlig i Donna Elviras Esdur-arie i Don Juan, men i dette og mange andre partier, fx som kejserdatteren Vitellia i Mozarts Titus og som Bellinis Norma, kunne S. slet ikke illudere i ydre henseende. Hun var et bevis på, at publikum i ældre tid bar over med, at en sanger ikke havde rollens udseende, når blot det vokale var i orden. Og det var det altid hos S. Men med årene egnede hendes skikkelse sig mindre og mindre for scenen; hun var lille og lavbenet, bred af vækst med et alt for stort ansigt, hvori et par livfulde øjne lyste. Denne borgerkoneapparition blev undertiden benyttet til komiske roller, fx madam Sommer i Et Eventyr i Rosenborg Have, men komikken var udvendig. Godmodig og forekommende var S.; hun åbnede under forestillingerne sin kåbe for det frysende balletbarn Betty Schnell (Hennings) og gav hende mod til at "snakke", ɔ: til at spille sine første taleroller. Ved Musikforeningens klassiker-opførelser og ved påskekoncerterne i Frue Kirke var S. en hovedkraft, og her, hvor hun alene var henvist til at virke ved stemmen, ydede hun sin fineste kunst. Hun optrådte sidste gang 15.5.1868 som egyptisk pige i Josef og hans Brødre.

Familie

Forældre: skibsfører Christian Clemens Marcher (1773–1830) og Christiane Magdalene Cathrine Eleonora Rose (1788–1868). Gift 14.4.1847 i Kbh. (Slotsk.) med operasanger, senere syngesufflør Ludvig Bernhard S., født 21.5.1816 i Kbh.. (Helligg.), død 21.10.1866 sst. (Slotsk.), s. af te- og porcelæns-handler Bent S. (ca. 1762–1829) og Ane Marie Westring (ca. 1779–1833).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Jul. Bidstrup: Stamtvl. over familien Koefoed, 1887 (fot. optr. 1976). Festskr. i anledn. af musikforen.s halvhundredårsdag II, ved Angul Hammerich, 1886 99 125 148. Berl. tid. 17.8.1891. P. Hansen: Den danske skueplads III, 1896. Charlotte Bournonville: Erindr., 1903 201–03.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Normandiet
fransk Normandie , historisk område i Nordvestf ...Artikel i Den Store Danske
Hofteatret
københavnsk teater, indrettet 1766-67 af N.-H. ...Artikel i Den Store Danske
Rosenborg
grever af Rosenborg , arvelig adelstitel, der ...Artikel i Den Store Danske
Jægerbruden
dansk titel på Carl Maria von Webers opera D ...Artikel i Den Store Danske
Robert
filmpris, uddelt af Danmarks Film Akademi siden ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
RNeii
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki