Margrethe Lendrop

Margrethe Lendrop, Anna Margrethe Lendrop,  13.7.1875-30.4.1920, operasanger. Født i Kalundborg, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). L. var som ung omsværmet i det kbh.ske bourgeoisi for sin skønhed og sit friske væsen. Hendes ikke store, men ejendommeligt klingende mezzosopran blev uddannet af Algot Lange, og efter at have gennemgået Det kgl. teaters elevskole debuterede hun 13.10.1898 som Carmen. Her kom hendes ydre og indre egenskaber i sjælden grad til udfoldelse, pikant og æggende, men uden udfordrende råhed som skikkelsen nok kan friste til. Carmen blev gennem årene L.s glansrolle som hun kom til at udføre 130 gange. Hendes samspil med Don José i Vilhelm Herolds udførelse betegnede et mageløst højdepunkt i dansk musikdramatik. Den forførende ynde, som var hendes særpræg, kom til udtryk i skikkelser som Lola i Cavalleria rusticana og Eros i Orfeus og Eurydike der blev to af hendes mest indtagende partier, mens mere "abstrakte" fremstillinger som Fricka i Valkyrien lå uden for hendes natur. Hendes musikalitet kom bedst til sin ret på de ligefremme menneskelige områder, eksempelvis i partier som Cherubino i Figaros bryllup, Zerlina i Don Juan, Pagen i Romeo og Julie, titelrollen i Mignon, ternen i Liden Kirsten, Siebel i Faust, Pernille i Maskarade, Despina i Cosifan tutte og Octavian i Rosenkavaleren, roller hvor hun kunne udfolde sin indtagende sceniske og menneskelige charme, mens hendes fremstilling af den åndssvage pige i Lavlandet og det gamle tyende i Eugen Onegin viste hendes sans for indtrængende karakteristik. I alt udførte L. 40 partier. 16.5.1919 tog hun afsked som kammerpigen i Madame Butterfly (2. akt), Cherubino (1. akt) og Carmen (4. akt), men vedblev at udøve sin kunst fra koncertpodiet hvor hun fik tilhørerne på nærmere hold, og stemmen ikke skulle kæmpe med teatrets store rum. Hendes pludselige, tidlige død føltes som et stort tab. – L. var en vågen musikintelligens der ved sin charmerende pointeringsevne blev en mester i det mindre format. Vor opera har ejet mange større stemmebegavelser, men ingen besad hendes erotiske air, og få klædte det i højere grad at synge. – Kammersangerinde 1915.