Valdemar Lincke

Valdemar Lincke, Valdemar Christian Lincke,  14.2.1869-28.10.1948, operasanger, sangpædagog. Født i Kbh. (Garn.), død på Frbg., urne i Kbh. (Vestre). L. viste allerede i sin skoletid musikalske anlæg og fik tidligt undervisning på klaver. Det faldt dog naturligt, at han efter endt skolegang kom i guldsmedelære hos faderen og stod seks år i lære. Men samtidig fortsattes klaverstudierne, nu hos Olivo Krause, og han kunne som syttenårig optræde offentligt. Af Krause fik L. imidlertid det råd at lade sin udmærkede basbaryton uddanne, og efter at han 1887 var kommet på musikkonservatoriet blev sangstudierne hos Carl Helsted de vigtigste; allerede 1889, endnu som konservatorieelev, debuterede han i Koncertforeningen og lod sig tillige høre i Musikforeningen og Cæciliaforeningen. Sin første selvstændige koncert gav han 1891 og sattes efter den vellykkede prøve på sine evner i stand til at studere hos Devillierz i Paris. 1892 debuterede han på Det kgl. teater som landgreven i Tannhäuser og gjorde til sin afgang 1903 fortræffelig fyldest i en lang række partier som Mefistofeles i Faust, Leporello, Almaviva, Sarastro, Ramphis i Aida, kongen og herolden i Lohengrin. Pogner i Mestersangerne osv. Jævnsides med teaterarbejdet havde L. fortsat sine studier i udlandet og lagt grunden til den omfattende pædagogiske virksomhed der kom til at udfylde størstedelen af hans liv og hvortil hans alsidige musikalske uddannelse og kunstneriske begavelse i så høj grad gjorde ham skikket. Fra 1901 var han lærer ved konservatoriet og uddannede her og privat en række af vore mest ansete sangere som Niels Hansen, Carl Madsen, Astrid Elsted, Holger Bruusgaard, Ely Hjalmar, Poul Wiedemann, Holger Byrding o.a. Han har sammen med S. Levysohn udgivet to hæfter operaarier.