Johan Foltmar

Johan Foltmar, 1714-26.4.1794, organist, komponist. Født i Kbh, død sst. F.s far, der som F.s ældre bror Herman Friedrich (ca. 1707-82) der 1738 blev hofviolon hos Christian VI, og af hvem der findes bevaret samlingen Geistliches Singspiel, bestehend in XII geistlichen Sing-Arien II Recitativen, und IV kleine Sinfonien (1765) stavede sit navn Voltmar, kom rimeligvis fra Tyskland, men kan fra 1711 påvises i Kbh. To yngre musikbegavede brødre var Christian Ulrik F., der ernærede sig som hoftapetvæver, og Christoffer F. der bedst er kendt som hofminiaturemaler. F. har åbenbart haft en net position i sin tids københavnske musikliv idet han med J. E. Iversen, Joh. Ad. Scheibe og hofviolon A. F. Ortman var en af de fire musikere af fag der stod i spidsen for den ansete musikforening Det musikalske societet og 1768 blev æresmedlem af en anden, Det nye musikalske selskab sammen med bl.a. Scheibe og Johs. Ewald. 1747 ansøgte F. om at blive adjungeret Trinitatis kirkes organist, den mangfoldigt aktive hofviolon og lejlighedsdigter Peder Sparkiær og 1750 efterfulgte han ham som kirkens faste organist. F. synes at have haft den kongelige families allerstørste bevågenhed idet dronning Juliane Marie bar en datter af F. ved dåben i 1755 og Frederik V, kronprinsen og arveprinsen var faddere. Han har efter kongeligt privilegium suppleret sine indtægter ved at fremstille eddike og ejede, formentlig til dette formål, en frugtplantage i Follerup mellem Fredericia og Vejle. Som musiker dyrkede F. foruden orglet også fløjten ligesom han underviste i musik og endnu året før sin død annoncerede efter elever. Der kendes kun få kompositioner af ham. Nogle verdslige og åndelige sange findes i håndskrevne nodebøger, og af dansemelodier findes trykt en samling VI Morquien ganz neu und auserlesen (Nürnberg ca. 1750). I Gieddes samling i Det kgl. bibl. findes to fløjteterzetter af ham. Interessantest er dog fire håndskrevne koralbøger, dels i Det kgl. bibl., stammende fra Holmens kirke og Trinitatis kirke, dels i Univ.bibl. i Oslo med karakteristiske instrumentale forsiringer i smag med dem man kender fra Fr. Breitendichs koralbog, 1765, og med becifret bas.