Melchior Borchgrevink

Melchior Borchgrevink, d. 20.12.1632, hoforganist. B. var en af de sidste repræsentanter for den nederlandske tonekunst i Danmark. Faderen fik 1.1.1587 bestalling som kapelmester ved det danske hof, men blev allerede afskediget i juli s.å. medens nogle af de "Geseller" han havde medbragt forblev i tjenesten som instrumentister. En af disse var B. hvem det i løbet af få år lykkedes at blive et af kapellets mest betroede medlemmer. Efter 1596 at være forfremmet til organist (1600 hoforganist) rejste han, der før havde været kongens udsending i musikalske sager, 1599 med to af kapeldrengene til Venezia hvor Christian IV lod flere sangere og instrumentister undervise i kunsten og modtog da han n.å. var vendt tilbage de mest smigrende beviser på kongens yndest. 1601 forlenedes han med et kannikedømme i Roskilde, og nogle måneder senere skænkede kongen ham sit kontrafej, en ære der ellers kun blev de allerberømteste udenlandske musikere til del. Vinteren 1601–02 tilbragte han atter i Italien med en af sine lærlinge. I Venezia efterlod B. sig det bedste ry. Således kalder Orazio Vecchi ham i et til Christian IV dediceret madrigalværk Le veglie di Siena, 1604, "en i sandhed fortræffelig musiker" og beråber sig i så henseende på den navnkundige Giov. Gabrielis autoritet. Den første større danske musikpublikation bærer B.s navn. Det er madrigalsamlingen Giardino nuovo bellissimo di varii fiori musicali scieliissimi der udkom i Kbh. 1605 og 1606 i to bind, indeholdende kompositioner af nogle og tyve inden- og udenlandske, især italienske mestre. Hans eget bidrag bestod i madrigalerne Amate mi ben mio og Baci amorosi e cari. 1607 udgav han Ni Davids Salmer med fire Slemmer rimvis udsat. Nogle danse af ham for fem instrumenter findes trykt i en hamborgsk samling paduaner og galliarder fra 1607 og 1609. Ved kapelmester Gregorius Trehous afskedigelse 1611 blev B. faktisk kapellets leder; men først jan. 1618 udnævntes han til "øverste kapelmester" idet der samtidig oprettedes en ny post som underkapelmester. Kongens deltagelse i trediveårskrigen der gjorde det nødvendigt at spare på alle kanter medførte at en del af kapellets medlemmer blev afskediget dec. 1627, deriblandt B. der formodentlig trak sig tilbage til sin gård i Roskilde. I marts 1631 blev han på ny ansat i sin tidligere stilling, men døde ikke længe efter. Hans enke omtales 1634 som boende i kantors residens i Roskilde.