Dansk Biografisk Leksikon

Agnes Adler

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Agnes Adler, Agnes Charlotte Dagmar Adler,  19.2.1865-11.10.1935, pianist. Født i Kbh. (Frue), død i Kbh., urne på Gentofte kgd. A. spillede oprindelig klaver med sin far og gav allerede i otteårsalderen koncerter (bl.a. sammen med broderen E. Robert-Hansen). Edmund Neupert interesserede sig for det musikalsk begavede barn og underviste hende et års tid hvorefter hun 1880 optoges på musikkonservatoriet hvis undervisning hun fulgte til 1881. Hun var her elev i klaver af Edvard Helsted. 1900–32 var hun selv lærerinde ved konservatoriet. A. optrådte ved talrige koncerter og hendes speciale var, navnlig efter 1905, kammermusik. Kammermusikkens stil og teknik havde hun kendt siden barnealderens kammermusikalske dyrkelse i hjemmet, og hun stod i kraft af opdragelse og medfødte evner blandt de første tolkere af den intime kunst herhjemme. Især betød hun i sammenspillet med Peder Møller og Louis Jensen ("Agnes A.-trioen") det overordentlige for vort kammermusikliv. Ved sit 50 års kunstnerjubilæum 1923 blev hun æresmedlem af kammermusikforeningen og privat kammermusikforening i hvilke hun havde koncerteret hyppigt. Foruden optræden i foreninger og ved almindelige koncerter i Danmark spillede Agnes A.-trioen i Stockholm. Blandt A.s elever var Ellen Margrethe Jørgensen, Sara Gilbert, Ester Vagning, Ellen Beck, Rud. Simonsen, Ove Peters o.a. Ingenio et arti 1923.

Familie

Forældre: fhv. hoboist, musiklærer Carl Emilius Hansen (1834–1910) og Charlotte Rebekka Petersen (1833–1904). Gift 31.5.1892 i Kbh. (Pauls) med grosserer Siegfried Adolph A., født 1.9.1838 i Randers, død 25.5.1910 i Kbh. (gift 1. gang med Mathilde (Maggie) Baker, død ca. 1890), s. af hattemagermester Adolph A. (1805–87) og Caroline Levin el. Hartvig (1811–78). Ægteskabet opløst 1896.

Ikonografi

Buste af Emma Matthiassen, 1932. Karikerende silhouet af F. E. Johannessen, 1933. Foto.

Bibliografi

G. Skjerne i III.tid. 5.4.1914. Erl. Bloch: Kammermusik i hundrede år, 1968.

Læs også om Agnes Adler i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Agnes Adler
Agnes Adler
1865-1935, dansk pianist og klaverpædagog med virke ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Peder Møller
1877-1940, dansk violinist og en forgrundsfigur i da ...Artikel i Den Store Danske
Edmund Neupert
1842-1888, norsk pianist. Edmund Neupert tilhørt ...Artikel i Den Store Danske
Louis Jensen
f. 1943, dansk forfatter. Louis Jensen har sk ...Artikel i Den Store Danske
kammermusik
musik af intim karakter for et mindre ensemble a ...Artikel i Den Store Danske
Ellen
pigenavn, dansk udvikling af græsk Helane, Helene ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
EAbr
17/07/2011
  • Læst 556 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki