Dansk Biografisk Leksikon

Alexander Stoffregen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Alexander Stoffregen, Alexander Hartmann Stoffregen,  13.8.1884-4.4.1966, pianist. Født i Valby (Frue), død i Kbh., begravet i ukendtes grav, Vestre kgd. S. blev student 1902 fra Schneekloths skole men havde allerede i sin gymnasietid givet rige musikerløfter. Han var elev af Louis Glass og studerede teori og komposition hos Hortense Panum og Orla Rosenhoff. Sine pianistiske studier fuldendte han i Paris hos E. Risler og L. Lévy og havde 1906 sin egentlige debut i Kbh. S. placerede sig hurtigt blandt eliten af vore pianister, optrådte meget i provinsen og tog på koncertrejser til Tyskland, Sverige og Norge. Intense studier inden for klaverteknikken førte ham imidlertid helt over i pædagogikken. Fra 1919 helligede han sig næsten helt sin store elevskare, og 1924 oprettede han et konservatorium som eksisterede til 1943. S.s teknisk-pædagogiske arbejde drejer sig i første række om at lære eleven at føle sig frem til tungentbehandlingen uden at være bundet af nogen normalstilling som ældre klaverteknik yndede. Den størst mulige hensigtsmæssighed i arm- og fingermusklernes samspil, en nøje kontrol over muskelbalancen baseret på håndens naturlige bevægelsesmuligheder arbejder tilsammen på at fremkalde et så frit og ubesværet, men dog præcist tangentnedtryk som muligt. S.s med stor konsekvens opbyggede teknik fik sin udformning i en lang række studieværker mundende ud i hans store "Klaverskole" I–II med lærerhefter I–II, 1948–49. 1942–43 udgav han i to dele Klavermusikens Forsiringer og Klaverteknik, 1957, ligesom der fra hans hånd kom til at foreligge den i sin art eneste fremstilling på dansk Klaver. Instrumentet og musikken (opr. trykt i Om Musik I, 1946–48), udg. 1971 af det af hans tidligere elever oprettede Alexander Stoffregen selskabet.

Familie

Forældre: fuldmægtig, senere grosserer Anton Vilhelm S. (1851–1924, gift 2. gang 1892 med Emilie Jensine Gøtzsche, 1863–1902) og Anna Kethura Hartmann (1856–90) gift 1. gang 29.10.1909 i Kbh. (b.v.) med Marie Louise Aagaard, født 4.10.1881 i Kbh. (Garn.), død 11.11.1919 sst., d. af guide i generalstaben, senere pressefotograf Johan Gottlieb Julius Aa. (1847–1926) og Vilhelmine Dorothea Christine Brockmeyer (1855–1923). Gift 2. gang 16.2.1932 på Frbg. (b.v.) med Ane Sofie Ørum Petersen, født 10.4.1879 i Herning, død 15.3.1964 i Kbh., d. af smedemester Lauritz Ørum P. (1844–1905) og Marie Kirstine Skjoldborg (1842–1913).

Ikonografi

Tegn. af Aug. Tørsleff, 1913. Mal. af samme. Foto.

Bibliografi

A. S.: Klaver, 1971 159f (bibliografi). – Ole Willumsen i Dansk musik t. XI, 1936 140–46.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Musik
Klassisk musik og jazz, folkemusik, rock, funk og rap ...Artikel i Den Store Danske
Hortense Panum
1856-1933, dansk musikforsker, datter af Peter Panum ...Artikel i Den Store Danske
Louis Glass
1864-1936, dansk komponist, dirigent og musikpæd ...Artikel i Den Store Danske
konservatorium
musikkonservatorium , læreanstalt for videregåe ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
NSch
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki