Herman D. Koppel, Herman David Koppel, 1.10.1908-14.7.1998, pianist, komponist. Født i København, begravet på Vestre kirkegård, København. K. fødtes af jødiske forældre kort efter deres emigration fra Polen til Danmark. Ligesom sin to år yngre bror, senere kgl. koncertmester Julius Koppel studerede han ved musikkonservatoriet i Kbh. hvor hans lærere i klaverspil var Rudolph Simonsen og Emilius Bangert. Han perfektionerede sig ved private studier hos Anders Rachlew og ved studierejser til Tyskland, England og Frankrig. Hans pianist-debut fandt sted 1930 med bl.a. Carl Nielsens Tema med variationer, opus 40, på programmet – "denne Komposition, der roligt kan bære Naboskabet med de gamle Mestre, har vist aldrig været spillet saa smukt som i aftes", hed det i en anmeldelse. Kort før Nielsens død 1931 gav K. en ren Nielsen-klaveraften (efter at have spillet programmet for komponisten selv), og Nielsens musik har fulgt K. livet igennem. Specielt har opus 40 figureret ved centrale koncerter i K.s meget betydelige pianist-karriere, således ved hans 50-års dag, ved afskedskoncerten på musikkonservatoriet hvor K. var en højt skattet lærer 1949–78 (professor fra 1955) og ved 50-året for debuten som fejredes ved en koncert på Louisiana. Foruden egne værker og Carl Nielsens klavermusik tolkede K. det klassisk-romantiske repertoire med Mozart og Brahms som centrale komponister og gjorde i høj grad en indsats for samtidens musik. Særlig imponerende er den række af nye klaverkoncerter som han gennem mere end en menneskealder påtog sig at formidle til det danske musikpublikum: ud over hans egne fire drejer det sig om koncerter af Bartok (nr. I og 3), Hans Werner Henze (nr. 2), Peder Holm, Milhaud (nr. 2), Luigi Nono, Hilding Rosenberg, Stravínskij (Capriccio, Movements samt talrige opførelser af koncerten for klaver og blæsere), William Walton og Svend Westergaard. Schonbergs klavermusik tæller blandt hans seneste sejre som solospiller, og gennem årene dyrkede han kammermusik med bl.a. Koppel-kvartetten og Erling Bløndal Bengtsson, ligesom han akkompagnerede så fremstående sangere som Aksel Schiøtz og datteren, Lone Koppel.

Som komponist var K. stort set autodidakt. Hans debutværk var en strygekvartet, skrevet 1928–29. De tidligste kompositioner bærer stærkt præg af Carl Nielsen og Stravínskij, tildels også Bartok. Først efterhånden fik K. gjort sig fri af de stores slagskygge, men allerede ved uropførelsen af 1. klaverkoncert i marts 1933 kunne anmelderen Kai Flor registrere "noget, som ikke kunne rubriceres under Forbillederne, men var Resultatet af hans eget Forhold til Tiden og hans egen Evne til at omsætte dens Impulser – fra primitive russiske Danserytmer til Negerjazzens endnu mere oprindelige Tempo – i en højere musikalsk Kunstform". K. mente selv, at han fandt sin personlige stil i 2. klaverkoncert fra 1938, og den ti år senere 3. klaverkoncert er blevet den hyppigst spillede danske klaverkoncert overhovedet og en af de ret få som er foreviget på grammofonplade. Af værkerne fra 30'erne har kun få vist sig levedygtige, først og fremmest den jazzinspirerede musik til Kjeld Abells Melodien der blev væk, skrevet 1934–36 i samarbejde med Bernhard Christensen. Besættelsestiden, der tvang K. og hans familie til Sverige, satte sig dybe spor i hans musikalske univers. Den 3. symfoni blev skrevet i Sverige under indtryk af krigens rædsler, og K. begyndte at komponere vokalmusik, fordi han ikke kunne undvære samarbejdet med ordet, når han skulle give de undertrykte og fortvivledes sprog et musikalsk udtryk. Således har de Tre Davidssalmer, opus 48, 1950, som bl.a. er opført ved ISCM-festivalen i Frankfurt 1951, baggrund i en øjenvidneskildring af en enkelt episode fra krigen hvor en flok jøder blev lukket inde i en lastbil. Motoren blev sat i gang, og mens kulilten strømmede ind til dem, forstummede deres sang langsomt.

Blandt K.s vægtigste værker er oratorierne Moses, 1964, Requim, 1966 og Lovsange, 1973. Han skrev også et betydeligt antal sange, men hidtil kun en enkelt opera, Macbeth, 1970 (efter Shakespeare) som fik en meget blandet modtagelse. Blandt hans kammermusikalske værker er en Sekstet for klaver og blæsere, opus 36, 1942 og Ternio for cello og klaver, opus 53, 1951 de oftest opførte. Det største publikum nåede han dog via filmen (musik til i alt 29 film, bl.a. Ditte Menneskebarn og Paw) og musik til en række teaterforestillinger og hørespil. I K.s efterhånden ganske omfattende produktion, han skrev i alt næsten 300 værker, bragte de modne værker en næsten motorisk rytmik forenet med en ekspressiv, synagogalt farvet melodik. Han fortsatte med at komponere og give koncerter til midten af 1990'erne. K. modtog stort set alle de hædersbevisninger dansk musikliv kan byde på, og 1956 vandt han med sin 5. symfoni konkurrencen om et symfonisk værk til indvielsen af den nyopførte Tivolis koncertsal.

Familie

F: skræddermester Isak Meyer K. (1888–1970) og Manja Hendeles (1889-1984). Gift 1. gang 22.6.1935 i Kbh. (b.v.) med Edel Vibeke Clausen-Bruun, født 6.6.1909 i Årup på Fyn, død 24.4.1976 i Kbh., d. af skræddermester Jørgen C.-B. (1876–1936) og Johanne Kathrine Marie Thiesen (1876–1944). Gift 2. gang 10.5.1978 (u.v.) med Inge Vibeke Kabel, født 17.10.1917 i Kbh. (gift 1. gang 1941 med rektor Mogens Kabel, 1913–76), d. af forlagsdirektør Palle Raunkjær (1886–1980) og Adda Goldschmidt (1891–1976) - Far til Lone Koppel.

Udnævnelser

R. 1956. R1. 1965. K. 1979.

Ikonografi

Tegn. af H. Isenstein, 1942 (Kgl. bibl.). Hoved af Hans Ibstrup udst. 1967. Tegn. af Ivan Opffer (Fr.borg) og af José Vasconcellos. Flere raderinger af Arne Johannesen, udst. 1981. Foto.

Bibliografi

Interviews i Socialdemokraten 23.12.1950 og Berl. tid. 13.9.1978. K. i Ingmar Bengtsson: Modem nord. musik, Sth. 1957 137–51 og i Musikalske selvportrætter, ved Torben Meyer m. fl., 1966 148–56. – Fl. Behrendt i Weekendavisen 22.9.1978 (om familien K.). – Manus i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig