Roger Henrichsen

Roger Henrichsen,  12.2.1876-12.1.1926, pianist, komponist. Født i Kbh. (Frue), død sst., begravet sst. (Vestre). H. viste tidligt musikalsk begavelse. Han modtog fra barn undervisning i klaver- og violinspil og blev elev af Glass' konservatorium, senere privatelev af Louis Glass, i teori af Alfred Tofft. Samtidig tog han studentereksamen 1894 fra Nørrebro latin- og realskole og gennemførte sine studier til den juridiske embedseksamen (1901) uden dog senere at udnytte denne. På studierejse blev han 1902–04 elev af den fremragende pædagog Th. Leschetizky i Wien og kunne efter sin hjemkomst tage værdifuld del i dansk musikliv som solist og kammermusiker og nu og da også optræde i Sverige og Tyskland, ligesom han blev en søgt klaverlærer der gav fast undervisning i Glass' og i C. F. E. Hornemans konservatorier 1907–20; endelig var han 1905–08 dagbladet Dannebrogs smagfulde og urbane, men ikke stærkt særprægede musikanmelder, ved Riget 1912. En allerede 1893 påbegyndt komponistgerning der siden navnlig gjorde sig gældende i Si. Hans Hymne for solo, kor og orkester op. 9, 1908 og endnu mere i klaversonate i fmol, op. 10, 1910, der også spilledes af fremmede virtuoser, skaffede H. det Anckerske legat 1911; det udnyttedes ved studieophold i Paris, London og i tyske musikbyer og gjorde H. bekendt med, til dels påvirket af, moderne udenlandsk musik. Hjemkommen skrev han en (utrykt) symfoni i hmol, 1911–14, fortsatte med at skrive for klaver samt sange og mandskvartetter, hvortil hans udpræget lyriske naturel henviste ham, og fik overdraget at komponere et par kantater, navnlig den til studenterforeningens 100 års jubilæum (1920). Tre år forinden var han valgt til dirigent i Studentersangforeningen, ligesom hans utrættelige aktivitet i forbindelse med hans interesse for danske musikeres praktiske forhold gjorde, at han påtog sig stillinger i Dansk tonekunstnerforenings bestyrelse og i ledelsen af Musikpædagogisk forening og af Samfundet til udgivelse af dansk musik. Studentersangforeningen omfattede H. med særlig interesse og blev her en meget afholdt dirigent; hans vindende væsen og fine musikalitet gav ham gode betingelser for stillingen, men hans rastløse optagethed af lærer- og anden virksomhed, hvortil snart kom en langvarig, som det viste sig, uhelbredelig sygdom, hæmmede ham noget i hans gerning. Den megen praktiske virksomhed måtte også foranledige at H. som komponist ikke blev meget produktiv. Hans arbejder hvoraf de vigtigste er nævnt er ikke udpræget personlige, men viser den kyndige musiker med sans for form og klang og den ideelt stræbende kunstner. Oprindelig lod han sig, følgende den ældre romantik, påvirke af samtidens fremstående mestre som César Franck, Tjajkovskij, Anton Bruckner, endog Claude Debussy, men en dansk tone forblev dog kendelig, ikke mindst i hans vokale frembringelser. H. forfattede et mindre, pædagogisk skrift Den musikalske Ornamentik, 1916.

H.s bror Edgar Henrichsen, født 19.1.1879 i Kbh., død 24.8.1955, var oprindelig telegrafist, men valgte tidligt musikervejen og navnlig orgelspillet med Gustav Helsted og senere Alex. Guilmant i Paris som lærere; han blev organist i Store-Heddinge 1904, kantor ved Trinitatis kirke i Kbh. 1907 og 1910–47 kirkens organist; som dygtig orgelspiller der også gav offentlige (fri-)koncerter i kirken, og som kyndig teoretiker har H. virket som lærer ved musikkonservatoriet 1924–42 og som medbestyrer af Læreanstalten for kirkemusik (stiftet 1915); hans produktive virksomhed har ikke været omfattende, og hans arbejder (violinsonate, ouverture, orgel- og klaverstykker samt nogle korværker) er endnu utrykte og til dels uopførte.