Dagmar Hansen

Dagmar Hansen, Dagmar Julie Augusta Hansen, 12.11.1871-13.4.1959, sanger. Født i Kbh. (Johs.), død på plejehjemmet Hannelund, Rungsted, begravet i Kbh. (Ass.). H. fik sin første sceniske optræden på Casino 1886, endnu ikke fyldt 12 år. Det var på teatrets musikkonsulent Charles Kjerulfs anbefaling. Hun skulle optræde i et fra fransk bearbejdet eventyrspil Tommeliden. Hun udviklede sig med rivende fart. 14 år gammel medvirkede hun i en sommerrevy på Fr.berg morskabsteater hvor Frederik Jensen var hovedkraft, og blev fordelagtig bemærket for sin kønne lille sangstemme og sin usædvanlig flotte figur. En tid var hun knyttet til Maria Spiers teaterselsab hvor hun bl.a. kom til at optræde som Palle i Gøngehøvdingen. Der blev hurtigt rift om hende blandt de københavnske revydirektører. 1890 optrådte hun atter på Frederiksberg morskabsteater og samme år i Nationals vinterrevy. I dagbladet København hed det at hun så brillant ud og at man ikke længe "havde set en så fristende forbuden frugt". I 1890'erne var hun den ubestridte stjerne i National-varieteen hvor hun lancerede sine mest berømte numre, først og fremmest Olfert Jespersens Oh Dagmar, oh Dagmar, vil du være min så vil jeg være din som blev en sådan træffer at udenlandske turister i København fik det indtryk, at det drejede sig om Danmarks nationalsang. Kendt blev også visen om den lille Anna der kom ind med otte-toget fra Kalundborg "og hun havde såd'n et dejligt krøllet hår". Fra omkring 1900 var H. det afgørende trækplaster i etablissementet Over Stalden i Charlottenlund og havde tillige store succeser i provinsen. Hun forsøgte sig endog som skolerytterske i cirkus Orlando 1905, dog vistnok uden større held. 1906 giftede hun sig med den tyske forretningsmand Fritz Heinemann og var i en årrække bosat i Hamburg. I årene efter 1903 havde hun gæsteoptrådt og gjort stor lykke mange steder i Europa (Berlin, Paris, St. Petersborg, Helsingfors samt i Holland og Ungarn). Også i Sverige blev hun populær efter flere turneer, bl.a. til Stockholm. 1912 optrådte hun på Kasinovarieteen i Århus og fra 1914 atter på National afvekslende med Arenateatret i Kbh. Fra omkring 1920 var hun på flere gæstespil i forskellige sommerteatre hvor hun også forsøgte sig i operettefaget, bl.a. som Niniche i Boullards operette af samme navn. Da hendes sceniske talent ikke svarede til hendes enorme popularitet må man forklare den sympati der altid ombølgede hende med andre personlige egenskaber: en vis klædelig beskedenhed, et kønt ansigt med troskyldige blå barneøjne, et henrivende smil og en overordentlig velskabt skikkelse af klassisk frodighed som hun uden at virke vovet gerne stillede til skue. Flere af tidens bedste kunstnere brugte hende som nøgen model, bl.a. Vilhelm Bissen i sin smukke skulptur Jægerinden og Julius Paulsen i sit maleri Adam og Eva (begge tilhørende Statens museum for kunst). I sin optræden udfoldede hun en ganske speciel dansk og i og for sig borgerlig charme inden for den genre, hun repræsenterede med en så uimodsigelig folkeyndest.