Anton Kontra

Anton Kontra, 29.3.1932, violinist. Født i Tomajmonostora, Ungarn. Fem år gammel begyndte K. at spille violin, og det stod tidligt klart at han som sine fire søskende havde evner for musik. Som tiårig kom han på Liszt-akademiet i Budapest, og allerede i sin konservatorietid vandt han førstepriser i den internationale Bach-konkurrence i Budapest. I 1955, samme år som han tog afgangseksamen, blev han nummer to ved den internationale konkurrence i Warszawa, og han var allerede i gang med en solistkarriere i sit hjemland da de politiske begivenheder ændrede hans bane. I 1956 søgte han til Sverige hvor han sammen med andre ungarske musikere forsøgte lykken med et sigøjnerorkester. Dets succes slap snart op, og K. måtte prøve lidt af hvert som musiker, bl.a. var han vibrafonist en kort overgang. Han var løst ansat violonist i Göteborgs symfoniorkester da Tivolis musikchef Eifred Eckart-Hansen i sommeren 1965 hørte ham spille. I september konkurrerede K. sig til koncertmesterstillingen i Tivolis koncertsalsorkester/Sjællands symfoniorkester som netop da var blevet etableret som landsdelsorkester på helårsbasis, og Danmark blev ham ikke blot et musikalsk givtigt virkefelt, men også siden hans nye fædreland. K. blev meget hurtigt en af orkestrets grundpiller i kraft af ikke blot et sikkert lederskab i violingruppen, men også et teknisk og musikalsk overskud som tillod ham umærkeligt at føre orkestret forbi de skær som utilstrækkelige dirigenter eller prøveforhold har kunnet skabe. Som solist er han blevet elsket for det populærklassiske repertoire i Tivoli-sæsonen som traditionelt både åbnede og lukkede med en soloopgave til K., og normalt bragte ham som både solist og kammermusiker ind imellem. Men han har med samme ildhu påtaget sig sjældent hørte solokoncerter som fx Benjamin Brittens eller Aleksándr Glasunóvs, især i orkestrets vintersæson hvor han også har stået for uropførelser som Vagn Holmboes violinkoncert nr. 2 (1979). Han har også uropført Per Nørgårds violinkoncert Helle Nacht, 1986-87, der var dedikeret til ham. Han fortsatte som koncertmester indtil 1990. Herefter er han koncertmester ved Malmös symfoniorkester. I årenes løb er hans solistiske virksomhed blevet udvidet til stort set alle danske orkestre. Således har han flere gange været solist ved torsdagskoncerter. Som kammermusiker har K. især profileret sig med Kontrakvartetten som han dannede 1974, og som hurtigt etablerede sig som en af landets førende kvartetter, og som den der oftest har påtaget sig den unge komponistgenerations nyskrevne musik. Ikke mindre end en snes uropførelser er det blevet til i det første tiår, og ensemblet har også på plade formået at hævde sig, endog internationalt, med bl.a. komplette kvartetserier af Carl Nielsen og Rued Langgaard. Duospil har K. især dyrket med pianisten Bohumila Jedlickova, men da han i 1980 berigede det københavnske koncertliv med samtlige Beethoven-violinsonater var det i sammenspil med den fremragende unge ungarske pianist Andras Schiff. K., der i 1976 fik tildelt Musikanmelderringens kunstnerpris, blev til sin 50-års dag begavet med en "gratis" pladeindspilning af sit orkester, og han valgte, karakteristisk for sin kunstneriske spændvidde, et repertoire der strækker fra en stor klassiker som Max Bruchs g-mol koncert til den evigt populære Tango Jalousie af Jacob Gade.