Bartolomeo Bernardi, d. .1732, violinist, komponist. Begravet 23.5.1732 i Kbh. (Trin.). B. der var academico filarmonico fra Bologna synes i adskillige år at have ført en ret omflakkende tilværelse ved forskellige fyrstehoffer nord for Alperne. 1702 kom han som ca. 40-årig i dansk tjeneste med en gage på 600 rdl. Frederik IV havde netop bygget et prægtigt operahus, og enhver dygtig instrumentist og sanger blev derfor modtaget med åbne arme. Som komponist debuterede B. 26.8.1703 ved en fest på Kbh.s slot med operaen IlGige fortunata (Den lykkelige Mads) der gjorde stor lykke, ikke mindst på grund af de mange og hurtige dekorationsforandringer. Dette værk efterfulgtes af flere lejlig-hedskompositioner som B. skrev i sin egenskab af overleder af hofmusikken. – Skønt B. var blevet vel modtaget i den danske residensby længtes han dog efter Italien hvor hans hustru og børn levede, og 1705 forlod han da også landet. Da han uden videre blev borte resolverede kongen at hans gage skulle stryges af hofbudgettet "weil er wohl schwerlich wird wiederkommen". Efter at Frederik IV for anden gang havde besøgt Italien dukker den italienske musiker atter op ved det danske hof. I begyndelsen af det andet tiår af 1700-tallet kan det således fastslås at B. der nu kaldes "kongelig Directeur over Musiken" sammen med den yndede hofsanger Theodorus Meyer stod i spidsen for en hofopera der dog kun synes at have haft en kort levetid. B. der fra 1723 kaldtes kgl. kapelmester ledede fra nu af hofmusikken til sin død. – Der er ingen tvivl om, at B. har været en meget produktiv komponist, men langt de fleste af hans værker synes nu at være gået tabt. I Amsterdam fik han udgivet sit op. 3 Dodici sonate a violino solo col basso continuo på hvis titelblad han kalder sig "Academico filarmonico, compositore e sonatore di violino de S. M. il Re de Danemarcha". Over hans kompositioner fældede Johan A. Scheibe en hård dom. Den tyske komponist og musikskribent der i længere tid var kapelmester ved det danske hof fandt at B.s musik fattedes både smag, sammenhæng, fornuft, melodi og harmoni.

Bibliografi

V. C. Ravn: Koncerter og musikalske selskaber i ældre tid, 1886. C. Thrane: Fra hofviolonernes tid, 1908. H. G. Mishkin: The solo violin sonata of the Bologna school, The musical quarterly 1943. W. S. Newman: The sonata in the baroque era II, 1966.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig