Gunna Breuning-Storm

Gunna Breuning-Storm, 25.1.1891-24.4.1966, violinist. Født i Kbh. (Holmens), død i Kbh., begravet sst. (fællesgrav, Bispebjerg kgd.). B.-S. begyndte som barn at spille violin hos Johs. Schiørring, senere fortsatte hun sin uddannelse hos Anton Svendsen, og da det var åbenbart at hun ejede ualmindelige violinistiske evner kom hun til Berlin for at afslutte sin uddannelse hos Henri Marteau. 1907 debuterede hun ved en egen koncert, og efter straks ved denne lejlighed at have dokumenteret sin musikalske modenhed vandt hun sig hurtigt et smukt navn ikke alene i de hjemlige koncertsale men også i udlandet. I en række år var B.-S. bosat i Berlin hvor hun efterhånden fik en stor elevkreds, men ved verdenskrigens udbrud 1914 vendte hun hjem til Kbh. hvor hun blev ansat ved Hornemans konservatorium. 1918 fik hun udnævnelse til hofviolinistinde, og 1919–23 var hun lærer ved Det kgl. musikkonservatorium. 1926–56 var B.-S. medlem af Det kgl. kapel som dets første kvindelige violinist. Trods megen pædagogisk virksomhed, til hvilken også dirigentstillingen, først for et eget amatørorkester, fra 1926–55 for amatørorkestret Euphrosyne må regnes, var B.-S. stadig blandt de oftest optrædende i vore koncertsale. Som solist virkede hun ved teknikkens klarhed og en virtuos overlegenhed over for opgaverne, og som kammermusikfortolker med Breuning-Bache-kvartetten (første offentlige optræden 1919, ophørt 1956) ved sin evne til at få de musikalske skønheder frem i et fornemt afbalanceret ensemblespil. I vid udstrækning har B.-S. også gjort sig til fortolker af den nye musik, ikke mindst af ung dansk kammermusik. – Ingenio et arti 1935.